Denmark Open og Denmark Masters er et stævne med deltagelse af flere topspillere fra blandt andet Holland, Belgien og England.
Jeppe Stolt fra Nordpilen har dog også valgt at tage turen for at prøve lykken og teste talentet i Esbjerg. Vanen tro var der Warm Up Double turnering fredag aften, og her viste den unge nordjyde højt niveau, sammen med sin makker Tonni Sørensen.
Med et snit på omkring de 80 hele vejen igennem nåede de to semifinalen, før de måtte se sig besejret af et par stærke spillere fra Belgien. Men en god start på en stor og forhåbentlig oplevelsesrig weekend for den unge mand, som til daglig spiller på Nordpilens 3. Divisionshold.
Her har han i denne sæson indtil nu vundet 63 kampe ud af 72 mulige.