Det er gennem årene lykkedes at have eksemplarer af klumpfisken i langt størstedelen af tiden, men de har også tidligere oplevet perioder uden klumpfisk på grund af manglende muligheder for at skaffe nye eksemplarer.
Forklaringen er den enkle, at de på Nordsøen Oceanarium enten får klumpfisk ind fra danske farvande og oftest i efteråret med hjælp fra danske fiskere, eller som alternativ skaffer små klumpfisk fra Sydeuropa, der bliver transporteret til Hirtshals.
Så snart stedets leverandør fra Sydeuropa kan levere nye, vil de derfor få eksemplarerne fløjet til Danmark. Hvornår det præcist bliver, afhænger af muligheden for at fange dem i det åbne hav i Sydeuropa. Til gengæld er der fortsat masser af andre spændende oplevelser over alt på Nordsøen Oceanarium.
Forår betyder nemlig fiskeæg, og lige nu kan man opleve et hav af æg, yngel og fiskebørn på Nordeuropas største akvarium.
I påsken er der, foruden temaet Fantastiske Fabeldyr & Hæslige Havmonstre, fokus på de mange ynglende arter i de mere end 70 akvarier. Oplev blandt andet de smukke sepiablæksprutter og deres mærkelige æg som de hæfter fast på tangplanterne i akvariet, eller de små unger af Småplettet rødhaj, som ligger hele 9 måneder inde i deres æg kapsel.
Ja, selv rokkerne har været produktive og derfor kan man rundt om i udstillingen støde på de små søde rokkeunger. Stenbiderne har travlt med at passe godt på sine æg, og forhåbentlig kan der fremvises små nuttede unger ganske snart.
Der har selvfølgelig også henover påsken været og er det fortsat denne 2. påskedag en æggejagt, hvor man kan lede efter de farverige påskerokkeæg, som er gemt rundt om i udstillingen, og samtidig deltage i konkurrencen om et KÆMPE påskeæg fyldt med godter.
Program for den 18. april 2022
KØB BILLETTER
Foto og kilde: Nordsøen Oceanarium.