Efter adskillige tests og prøvesmagninger er NordsøPostens bud på Årets Bjesk 2025 i dag afleveret til Mette Skovsager på Hirtshals Turistinformation.
NordsøPostens bidrag er en blanding af tre essenser fra lokale urter. Den opmærksomme læser kan spotte to af urterne på nedenstående foto, idet de danner den blomsterpude, som bjesken blev afleveret på.
Den tredje essens forbliver en hemmelighed indtil lørdag den 3. august kl. 15, hvor konkurrencen afvikles. Det sker som sædvanligt i teltet Skibet på Den grønne Plads. Her vil et kyndigt dommerpanel smage på de forskellige bjesk, votere, give hver en kommentar med på vejen og endelig kåre vinderen.
Kåringen af Årets Bjesk er et af mange festlige indslag til Hirtshals Fiskefestival, der starter torsdag den 1. august kl. 10.00 med den officielle åbningstale af borgmester Søren Smalbro.
Foto: Niels Chr. Jakobsen.