I brevet med titlen “Om fersk fisk til auktion i Danmark” og underskrevet af administrerende direktør Robert Eriksson og leder af fangstbaseret industri Helene Kristoffersen, skriver organisationen:
“Skaldyrsvirksomhederne er også på forhånd blevet informeret om, at den praksis, der anvendes i dag, muliggør underslæb af både eksportafgiften og loddet for besætningen. Det har vi endnu ikke fundet dokumentation for, men vi mener, at det er yderst bekymrende, at det kan være tilfældet. Der er derfor behov for at afklare dette.
Sjømatbedrifteneønsker hermed at annoncere NFD med praksis, der finder sted langs den norske kyst. Vi mener, det er vigtigt at belyse og informere om denne situation, samtidig med at vi ønsker en afklaring af, hvordan denne situation vil blive håndteret i fremtiden, skriver Sjømatbedriftene.”
Pakker direkte i danske æsker
Indledningsvis i brevet til ministeren skriver Fiskerivirksomhederne:
“Sjømatbedriftene har modtaget en række henvendelser fra medlemsvirksomheder vedrørende norske fangster af fersk fisk til auktion i Danmark.
Flere norske fartøjer har i dag en praksis, hvor de fanger i den norske zone og pakker direkte i danske kasser og får derefter fangsten læsset på lastbiler og sendt på auktion i Danmark. Der er også nogle variationer af denne praksis. Fangsten udbydes aldrig til den norske landindustri. Det opfattes af mange som uheldigt, så længe råvaren ikke udbydes nationalt og flere receptioner har brug for mere råvarer.
Sjømatbedriftene forstår, at dette med tiden er blevet en ret almindelig praksis blandt mange og er af den opfattelse, at det af fartøjer og redere vurderes, at den danske auktion betaler bedre for fangsten.”
Påvirker det nationale forbrug af fisk og skaldyr
Ifølge Sjømatbedriftene har mangel på råvarer til forarbejdning og modtagelse i Norge. Landindustrien forbundet med norsk fiskeri og fangst har i en længere periode haft lav rentabilitet, blandt andet på grund af mangel på råvarer. Samtidig er det et erklæret mål at øge forarbejdningen af norsk skaldyr nationalt. Det samme gælder en stigning i det nationale forbrug af fisk og skaldyr.
Den 14. december opfordrede Fiskerivirksomhederne til svar fra Fiskeriministeriet, og en måned senere, den 13. januar, havde Fiskerivirksomhederne møde med Fiskeriministeriet. Der informeres om de problemer og mistanker, der rejses i brevet.
Kystmagasinet har anmodet om kopi af referatet, men har endnu ikke modtaget dette fra ministeriet, slutter Terje Engø.
Læs artiklen på norsk ved kilden her: Kystmagasinet
Hvis der ikke er beviser (endnu), så se i stedet på de hollandske bomtrawlere:
Bomtrawlerne svindler og ødelægger vores lokale natur og fiskeri, alt mens minister Rasmus Prehn (S) her på Nordsøposten reklamerer for “biodiversitet” og “bæredygtighed” 🙄
Sammen med EU står Prehn for det modsatte.
Han laver “greenwashing”.
Prehn burde slet ikke bruge ord som biodiversitet 💚 og bæredygtighed 💚 før han har smidt ALLE bomtrawlere ud af Skagerrak. Det foreslog DF i januar sidste år i Folketinget.
Mvh – Erik Høgh-Sørensen (DF)
Ja, men kontroæ kræver, der også er flere til at gøre det bedre. Man bør også selv holde op med disse mange slag i luften og konkret foreslå midler til flere kontrolskibe eller god radar sat op på land med fotografiappaerat og det hele.
Dette kræver også, man finder midler og om man evt bare skal trykke nogle flere penge og måske endda øge den danske konkurrencekraft.
Som Jeg hørte eller læste det for et par år siden, så landede man fisk her i Danmark, fordi priserne var væsentligt højere.
Der var ikke noget om kasser.
Norge synes også at få smuglede fisk bearbejdet i Kina eller Vietnam, fordi den norske bearbejdningspris ikke er konkurrencedygtig.
Måske er dette ikke sandt. Man bør holde sig til reglerne. Her det altså sådan, at en vare mærket med et landemærke meget ofte indeholder meget lidt fra det land.
En detaljeret dansk statistik indeholder fx Danamrk exporterer biler. Det gær Vi ikke. men vi sllger en masse dele til den tyske bilindustri.
Så man bør se på de kasser men også en række andre faktorer, der kan være hovedgrunde til. man ikke bruger de norske fiskeauktioner.
Det er et stort problem for Norge, at så mange slags produktioner og serviceydelser endog er dyrere end de danske. En række kan ikke forklares ved lokale afstande, hvor det en del steder er billigere at sende blomkålshovederne en for en med posten.
Måske er det lidt som i danske landbrug, hvor det er mellemleddene, der tjener de store penge stort set ved ikke at lave noget bortset fra at kæmpe for deres monopol.
Det er da klart, man igen og igen må gennemgå prisdannelsen. Der skal ikke være snyd.
Umiddelbart er der jo tale om, at fiskerne og deres eventualle koncerner igennem mange år har opdaget, de næsten altid får mindre i Norge. Det er så blevet sædvane.
Vil man noget andet, må man selv noget andet og revidere en række konkurrenceparametre og måske få rentabiliteten igen.
Nummer et er vel, at fiskerne også har ret til rødvin om lørdagen. Det er slet ikke nok at kunne vifte med et norsk flag 17. maj.