Fredag aften var der fuldt hus og god stemning, da Hundelev Beboerforening afholdt sin årlige generalforsamling. Aftenen bød på både tilbageblik, status på økonomien og planer for det kommende år – samt et vigtigt punkt på dagsordenen: valget til bestyrelsen.
Formanden berettede om årets aktiviteter, fællesskabsarrangementer og de projekter, der har præget foreningens arbejde det seneste år. Økonomien blev gennemgået i en rapport, som ifølge bestyrelsen viser en stabil forening med fortsat fokus på udvikling og lokale tiltag.
Herefter fulgte valghandlingen. På valg var Brian Hansen og Berit Klit Christensen, som begge ønskede genvalg. Derudover var Mette Nielsen og Vibeke Jensen på valg, men begge havde valgt ikke at genopstille.
Efter afstemningen stod det klart, at Hundelev Beboerforening går et nyt år i møde med følgende bestyrelse:
Bestyrelse 2026:
- Formand: Berit Klit Christensen
- Næstformand: Lisbeth Dissing Nielsen
- Kasserer: Else Magrethe Andersen
- Sekretær: Peter Andersen
Medlemmer:
- Brian Hansen
- Peter
- Morten Dybro Søndelev
Suppleanter:
- Vagn Larsen
- Henry Nielsen
Revisorer:
- Hans Henrik T. Sørensen
- Jytte Bering
Revisorsuppleant:
- Helle Larsen
Afslutningsvis benyttede bestyrelsen lejligheden til at takke de afgående medlemmer, Vibeke Jensen og Mette Nielsen, for deres indsats og engagement i foreningen gennem tiden.
Med en ny sammensætning og friske kræfter ser Hundelev Beboerforening frem mod endnu et aktivt år med fokus på lokale fællesskaber og udvikling af byen.
Foto: Hundelev Beboerforening.


