Karen Christine Steenberg er ansat som ny Cruise Manager og leder af den omfattende krydstogt-virksomhed ved Skagen Havn.
– Jeg er glad for at kunne dele, at jeg starter i en ny stilling som Cruise Manager ved Skagen Havn – Port of Skagen, skriver hun.
Karen Christine Steenberg har været Junior Cruise Manager i Skagen i næsten tre år og der før Cruise Assistant i godt tre år. Tidligere var hun ansat hos Turisthus Nord i næste syv år og er altså et særdeles velskrevet blad i turistbranchen.
Hun afløser Anne Sofie Rønne Jensen, som efter 26 år i cruisebranchen for en god måneds tid siden efter en fantastisk indsats for cruise-turismen trak sig tilbage for at nyde tilværelsen som pensionist – og for at overlade roret til en yngre generation.

Havnen i Skagen er som Danmarks nordligste krydstogthavn et spændende og idyllisk stop for den stigende cruisetrafik mellem de norske fjorde, Atlanterhavet og Baltikum.



