En ny forvaltningsplan for skarv, som netop er godkendt af miljøminister Lea Wermelin, skaber overblik over mulighederne for at regulere skarven, der hvor den giver anledning til konflikter.
Forvaltningsplanen beskriver blandt andet hvor og hvornår, man kan få lov til at regulere skarv, og hvilke virkemidler, man må bruge.
Formålet med planen er at sætte rammen for en balanceret forvaltning af skarv i Danmark, så bestanden kan blive ved med at være i god bevaringsstatus. Samtidig skal den sikre, at konflikterne mellem især skarv og fiskere bliver begrænset, og at de sårbare fiskebestande bliver beskyttet.
Ministeren afsætter desuden 1,5-2 millioner kroner til nye projekter, som for eksempel kan belyse, hvordan skarven påvirker fiskebestandene og eventuelle skader på fiskeriinteresser.
7000 år i Danmark
Skarven er naturligt hjemmehørende i Danmark. Den store sorte fugl har med sikkerhed været i landet allerede for 7000 år siden, og den er fredet i henhold til EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv. Alligevel er den upopulær blandt fiskere, bl.a. fordi den gør indhug i deres fangst.
Lovgivningen åbner dog allerede nu en række muligheder for at regulere den konfliktskabende fugl, der hvor den generer fiskeriet eller skader bestanden af sårbare eller truede fiskearter.
Flere former for regulering
Reguleringen kan bestå i, at man engagerer en jæger til at skyde skarver, der hvor de generer, eller at man får Naturstyrelsens hjælp til at sprøjte skarvæg med olie, så de ikke klækker. Begge dele kræver tilladelse.
I Danmark yngler der godt 32.000 skarvpar fordelt på 90 kolonier langs kysterne og ved søer. Flertallet af de danske ynglefugle trækker sydpå om efteråret for at overvintre i Sydeuropa og ved Nordafrikas kyst. Trækkende skarver fra vores nabolande ankommer i løbet af sensommeren og efteråret, og nogle bliver i landet vinteren over.