En stor begivenhed har fundet sted i Sindals julekrybbe i år. Dronning Margrethe II, der regerede i over 50 år, er trådt tilbage og har overladt tronen til sin søn, Frederik X.
I krybben kan man nu se det nye kongepar på balkonen, modtaget af en jublende folkemængde. Men de er ikke de eneste kongelige i krybben.
– Der er også en anden konge, fortæller Finn, en af skaberne af julekrybben. I tiden op mod jul, advent, er han ikke synlig. Han ligger endnu i sin mors mave.
Denne konge, Jesusbarnet, bliver født i Betlehem og kan findes i krybbens stald fra den 24. december. Han blev ikke udråbt fra en balkon, men fra en mark, da englen forkyndte for hyrderne, at han var født.
– Hver gang det bliver jul, ja faktisk hver dag året rundt, bliver han tiljublet af en menneskemængde, der får mængden på Amalienborg Slotsplads til at se lillebitte ud, siger Finn. Millioner og atter millioner ud over hele verden vil i julen og hele året juble over, at Himmerigs Konge blev født og bragte en kærlighed til verden, der langt overgår den, vi har af os selv.
Julekrybben i Sognegårdens store vinduesparti ud mod Nørregade er et besøg værd for alle, der ønsker at opleve julens budskab om håb og kærlighed.