Brix & Kamp udvider ledelsesteamet med Allan H. Bjerregaard, der tiltræder som projektchef den 1. januar 2026. Ansættelsen markerer et strategisk skridt for virksomheden, der ønsker at styrke sine rådgivningsydelser og skabe øget værdi for kunderne.
Allan H. Bjerregaard kommer med solid erfaring inden for ledelse, bygherrerådgivning og projektstyring. Hans kompetencer skal bidrage til at forankre Brix & Kamps position som en betroet rådgiver i branchen. Virksomheden ser ansættelsen som en vigtig del af sin langsigtede strategi, hvor målet er at udvide og udvikle ydelserne til samarbejdspartnere.
Ud over rollen som projektchef er Allan udset til at indgå i et kommende generationsskifte i virksomheden. Dette skal sikre kontinuitet, udvikling og styrke den langsigtede ledelsesstruktur.
Allan H. Bjerregaard har allerede haft sin første introduktion til organisationen ved et besøg på afdelingen i Hjørring, hvor han mødte flere af sine kommende kolleger og repræsentanter fra partnerkredsen. Et fuldtalligt holdbillede må dog vente, da ikke alle partnere kunne deltage.
Med ansættelsen understreger Brix & Kamp ambitionen om at skabe resultater gennem stærke kompetencer og et fremtidssikret ledelsesteam.


