Med numret, »hvad fuck er en bælgfrugt«, syntes vejen til danskernes maver at være vist – for det understøtter de nye kostråd for helt almindelige danskere. Så med rock og gode rytmer samt selvfølgeligt højt dansk humør, skal vi nu til at spise mere klimavenligt og sundt.
Hvis danskerne skal spise mere klimavenligt, og Danmark skal indfri regeringens klimamålsætning om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030, så skal forbrugerne have en håndsrækning. Der er nemlig både sundhed og besparelser at hente på klimaaftrykket, hvis man spiser efter De Officielle Kostråd – godt for sundheden og for klimaet.
En Epinion-undersøgelse foretaget for Fødevarestyrelsen viser, at knap halvdelen af danskerne prioriterer at spise klimavenligt til hverdag. Men den viser samtidig også, at danskerne på flere områder ikke følger kostrådene i deres dagligdag.
Det gælder f.eks. rådet om at skære ned på kød og vælge bælgfrugter og fisk
- 9 procent følger rådet hver dag
- 21 procent gør det flere gange ugen
- 29 procent gør det et par gange om ugen.
Samme mønster tegner sig for rådet om at spise mere planterigt, varieret og ikke for meget.
- 11 procent følger rådet hver dag
- 31 procent følger rådet de fleste dage om ugen
- 27 procent gør det et par gange om ugen.
Hvis danskerne rent faktisk spiste efter kostrådene, kunne vi hente rigtig meget ind på det klimamæssige. I Klimarådets rapport fra december 2021 »Klimavenlig mad og forbrugeradfærd« blev det vurderet, at
danskerne kan være med til at reducere klimaaftrykket fra kosten med 31 til 45 procent om året blot ved at følge kostrådene
Fødevarestyrelsen har derfor en stor opgave i at få kostrådene ud blandt danskerne, så de kan gøre en forskel.
Så bliv inspireret og hold derfor øje med den nye kampagne for kostrådene »Hvad fuck er en bælgfrugt«, som er lavet af fire studerende på femte semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Du kan se mere om de officielle kostråd, som er gode for sundheden og klimaet her
Kilde: FiskerForum.