Norske Maritime Montering har indgået et nyt samarbejde med CIMC Raffles Shipyard i Kina om levering af komplette indkvarteringsløsninger på to nyligt bestilte Ro-Ro-fragtskibe til Smyril Line Cargo, der blandt andet sejler mellem Hirtshals, Færøerne og Island.

Hvert fartøj vil være 190 meter langt, designet med 3.300 lanemeter til trailere og vil blive en del af Smyril Lines flåde i Nordatlanten. Det færøske rederi er kendt for at drive en af verdens længste og mest udfordrende Ro-Ro- og Ro-Pax-ruter i lige præcis Nordatlanten. Skibene er designet af Knud E. Hansen, og byggeriet finder som nævnt sted hos CIMC Raffles Offshore.
Den norske virksomheds arbejde består komplet udstyring af 1.600 m² opholds- og arbejdspladser på hvert fartøj til Smyril Line. Rederiets kendteste fartøj er færgen Norröna, der sejler mellem Hirtshals, Tórshavn og Seyðisfjörður i Island.
Fakta
Maritime Montering er en norsk koncern etableret i 1981 med det formål at levere innovative og højkvalitets skibsindretninger til fartøjer og rigge.
Med et dedikeret team på over 600 fagfolk og en passion for ekspertise har Maritime Montering gennemført mere end 1.150 indretningsprojekter. I dag opererer virksomheden fra syv lande, herunder Kina, og den fortsætter med at vokse.
Læs hele artiklen på engelsk her hos Maritime Montering.


