Ved den store parkeringsplads, den der af sportsfiskerne kaldes Dårbak, er der opsat informationsskilt til højre på parkeringspladsen. Man må gerne gå langs åen mod Uggerby, indtil man møder en grøn markering, hvor fiskeriet må begyndes.
– Går man helt til Uggerby, møder man en rød markering og fiskeriet stoppes. Det samme sker ved den grå transformer, som de fleste jo kender. Går man mod Uggerby, møder man en rød markering, og fiskeriet stopper. På den anden side af åen er der opsat P-skilt, ved gården Carls Minde, Mogens Brath, Hebbelstrupvej 75, Uggerby, forklarer Jørgen Bech, som er næstformand i Sportsfiskerforeningen for Hjørring & Omegn.
– Når man kører ind mod gården, holder man til højre og fortsætter til man møder P-skilt til højre ved laden. der kan man parkere, på græsset for enden af laden. Ved Carls Minde må man gerne bevæge sig til åen i et sprøjtespor på marken, tilføjer Jørgen Bech.
Knæk og bræk!
Diskussionen om post