Nu skal indholdet være kultur, kunst, kreativitet og mødet mellem mennesker.
Valhal Estate – bygningens ejere, koncertarrangørerne i foreningen Under Kniven, en erhvervscenterchef fra Nordjyske Bank, en kulturhusleder fra Huset i Aalborg, en spillestedsleder fra Maskinhallen i Frederikshavn, samt en række af øvrige aktører fra det nordjyske kunst, kultur og erhvervsliv, er gået sammen om en drøm om at skabe et helt unikt samlingssted i centrum af Hjørring.
Hvordan det skal gøres, hvad indholdet skal være og selv hvad stedet skal hedde, er ikke fastlagt. Og som initiativgruppen lægger op til, så skal disse spørgsmål også have lov til at stå åbne lidt endnu. Men i første omgang holder vi arrangementet “Første Åbningsdag” torsdag den 12.maj – en dag skruet sammen til at tænde en ild i byens kreative kræfter og idéer!
En fællesnævner for gruppen bag første åbningsdag i Jernbanegade 12 er lige præcis kærligheden til de unikke rammer som bygningen tilbyder. Det har derfor været et dogme, at bygningens historie og æstetik skulle udgøre nogle af de absolutte omdrejningspunkter i åbningen. Kunsten og kulturen rykker ind i bygningerne helt på disses præmisser. Der sættes ikke i stand, der flyttes ikke om, der bygges ikke nyt. I opstarten er det bygningen der bestemmer.
PROGRAM:
Fra 13.30: Folkets Kunstmuseum
Laver du kunst? Derhjemme når du har fri, for at få smør på brødet, eller fordi du bare ikke kan lade være?
Hænger dine værker på gallerier i New York, på væggene i din gårdbutik, eller inde på kontoret hvor resten af din familie er fri for at kigge på dem? Så vil arrangørerne gerne invitere din kunst ned fra deres vante plads og op på væggene i Jernbanegade 12 under vores første åbningsdags arrangement!
Alle kunstnere, kreative og kulturelle ildsjæle som bare ikke kan lade være, inviteres til at aflevere et værk som kan hænges op i bygningerne, så vi sammen kan skabe et “Folkets Kunstmuseum”, hvor vi i fællesskab visualiserer Nordjyllands kreative åre og gennem kunsten, og “aktiverer” Jernbanegade 12 som et sted for alles kunst og kultur.
Værker kan indleveres på adressen Jernbanegade 12, 9800 Hjørring – praktisk info:
– DU indleverer dit værk til ophæng/opsætning på Jernbanegade 12, Hjørring enten mandag d. 9. maj kl 8-10 eller tirsdag d. 10. maj kl 14-20.
– VI sørger for at kuratere udstillingen, og finde det perfekte sted at hænge dit værk op/placere det.
– På Åbningsdagen kommer du og bliver overrasket over at se dit værk i spændende omgivelser!
– Fredag d. 13. maj mellem kl 14-18 eller mandag d. 16. maj mellem kl 8-10 afhenter du dit værk igen – og vi takker for lån.
14.00 – 15.00 Rundvisning
Kom med rundt og se bygningen som indtil 2014 husede Hjørrings arrest og tinghus. Er du interesseret i bygningens historie, eller nysgerrig på hvordan bygningen kan bruges i fremtiden? Så gå med! – Gratis, men Pladsbestilling på: Åbningsfest
15.00 Fredagsbar om Torsdagen for UCN
15.30 – 16.30 Rundvisning
Kom med rundt og se bygningen som indtil 2014 husede Hjørrings arrest og tinghus. Er du interesseret i bygningens historie, eller nysgerrig på hvordan bygningen kan bruges i fremtiden? Så gå med! – Gratis.
17.00 -17.10 Åbningstale v. Regionsrådsformand Mads Duedahl
17.10 – 17.20 Musikindslag v. Trompetist Erik Lunde Micaelsen
17.30 – 19.30 Fællesspisning
Til fællesspisningen vil Maschera di Ferro servere Spezzatino con Polenta som er langtidstilberedt oksekød i en smagfuld tomatsovs eller Caponata con Polenta som er en traditionel Siciliansk mix af grøntsager i en smagfuld tomatsovs med sorte oliven og kapers.
Til dessert er der i menuen inkluderet en hjemmelavet Tiramisu der er en traditionel italiensk, og berømt, dessert lavet af mascarpone creme, Ladyfingers kiks, espresso kaffe, æg og fløde. Den udgave der serveres til fællesspisning er desuden børnevenlig.
Almindelig (100,- + 10 kr. i gebyr) / Vegetar (100,- + 10 kr. i gebyr) / Børn (80,- kr. + 10 kr. i gebyr) – billetter købes på https://www.place2book.com/
21.00 – 22.00 Josefine Opsah “Ekklesiaterion”
Cellist og Komponist Josefine Opsahl indtager fængselsgangen med værket EKKLESIATERION – et kvadrofonisk kraftfelt af lyd, der bringer performer og koncertgæster sammen i en kollektiv sansefuld oplevelse. I mødet mellem Ekkelsiaterions klange og det forladte fængselsrum, der stadig står som det blev forladt for 8 år siden, opstår et sammenspil imellem tid og tidløshed.
Ekklesiaterion er en musisk udforskning af tid og sted, af kroppe og soniske kroppe, der smelter sammen, forlænger og opløser grænserne imellem det ene og det andet.
Værket er tidligere opført i Thorvaldsens Museum (København) og havde premiere i et kirkerum under Intonal Festival i Malmø i 2021.
22.00 – 23.00 Fox Paloma
Trioen Fox Paloma består af brødrene Linus og Rasmus Holst, samt frontmand Jake Gardiner. Brødrenes genetiske synkronisering danner tyngdepunktet for bandets dynamiske optræden, mens karismatiske Gardiner, der med sin karakteristiske vibrato og sine tryllebindende evner på den 12-strengede giver bandet en helt særlig personlighed. Sammen åbner de op for en musikalsk verden, der med garanti vil lokke dig nærmere og give dig lyst til mere.”
Det er fantastisk at høre, jeg ønsker Hjørring , og Kulturen Tillykke med Kulturhuset .
Hvordan melder man sig til rundvisningen? Der er ikke noget link
https://huset.dk/event/foerste-aabningsdag-jernbanegade-12-4226