Et af projekterne hos Kornets Hus i 2023 handler om det grønne køkkens perfekte match, som naturligvis korn og bælgfrugter.
Sammen skaber de to angiveligt velsmag og harmoni i måltidet, og proteinsammensætningen er optimal. Derfor er tovholderne selvfølgelig også vilde med bælgfrugter i Kornets Hus. Ikke mindst de danske af slagsen.
De er derfor også glade for og stolte over at have fået bevilget midler fra Fonden for økologisk landbrug til projektet, der skal inspirere danskerne til at bruge bælgfrugter og korn i maden, men også give konkrete redskaber til at gå i krig med udblødning, kogning og ikke mindst, hvordan man arbejder med konsistens, tekstur og smag
Julie, Sisse, Annette og Louise er allerede i fuld gang med at forme indhold og teste opskrifter med blandt andet danske gråærter, linser og byg i Kornets Hus. Og med fagligheder, der spænder over kokkefaget, ernæring, formidling og oplevelsesøkonomi, er det et stærkt team med øje for både helhed og detaljer.
Projektet munder ud i en række gratis inspirationsaftener for alle med interesse i at lære at lave lækker mad baseret på bælgfrugter og korn samt et skoletjenesteforløb til udskolingen.


