På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 14. januar 2024 (se bilag 1) præsenterede administrationen de 10 bedste cykelstiprojekter (se bilag 2) til udmøntning af cykelstiplanen for 2025.
Teknik- og Miljøudvalget skulle beslutte hvilke projekter man ønsker, at ansøge statens Cykelpulje om i 2025, og hvilke projekter man vil arbejde videre med til udførelse i 2025.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at ansøge statens Cykelpulje om medfinansiering til nedenstående projekter:
- 3 – Lønstrupvej ml. Vennebjerg og Villerupvej
- 5 – Thomas Morilds vej ml. Idræts Allé og Hestkærvej
- 6 – Sejlstrupvej ml. Løkkensvej og Hundelev Friskole
- 8 – Vrejlev Klostervej ml. Bredgade og Vestbakken
- 9 – Asdalvej ml. Skagen Landevej og Bjergby-Mygdal Hallen
Da alle projekterne er skolevejsprojekter, vil det være muligt at opnå 50 % medfinansiering, hvis der opnås tilskud.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at arbejde videre med følgende projekter til udførelse i 2025:
- 1 – Gammelt Banelegeme ml. Sanglærkevej og Agerhønevej
- 2 – Fuglsigvej ml. Ålborgvej og Bagterp Hallen
- 4 – Jyllandsgade ml. Østergade og Peder Rimmensgade
- 7 – Sti forbi Sct. Knuds Kilde og under jernbanen
- 10 – Rekreativ sti ml. Slettingen og Løkkensvej
De fem projekter er præsenteret og belyst i bilag 3.
Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte, hvilket/hvilke projekt(er) de vil anbefale byrådet at udføre i 2025.
Økonomi
Der er i budget 2025-28 afsat 3,500 mio. kr. til sti-/cykelstiprojekter på anlægsprojekt 222-989. Dette er fordelt med hhv. 3,000 mio. kr. til implementering af cykelstiplan og 0,500 mio. kr. til cykelstiprojekter. Men denne sag ønskes det samlede budget frigivet til den besluttede indsats.
Sundhed
Forbedring af forholdene for de bløde trafikanter er med til at understøtte kommunens sundheds- og klimapolitik.
I Sundhedspolitikken er der opsat en række mål for borgernes sundhed. Følgende mål kan etablering af nye cykelstier være med til at hjælpe til opfyldelsen af:
- At andelen af borger med svær overvægt falder.
- At andelen af borger, der er fysisk aktive i fritiden stiger.
- At andelen af voksne med dårligt mentalt helbred falder.
- At andelen af unge med et godt mentalt helbred stiger.
2030 målet i DK2020 planen indenfor grøn transport lyder således:
Transporten er blevet grøn. Den er elektrisk eller kører på fossiltfrit brændsel. Vi cykler, samkører eller bruger den kollektive trafik i højere grad.
Anlæg af flere cykelstier får flere ud på cyklen. Der er vedtaget handlinger om at etablere flere cykelstier samt at forbedre forholdene for cyklisterne (handling nr. 1 og 2 under transport – bløde trafikanter).
Bilag
Bilag 1 – Referat fra TMU den 14. januar 2025
Bilag 2 – Top-10 projekter til 2025
Bilag 3 – 5 udvalgte projekter til 2025
Indstilling
Direktionen indstillede
- at Teknik- og Miljøudvalget beslutter, hvilket/hvilke cykelstiprojekt(er) man vil anbefale Byrådet at udføre i 2025, og
- at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 3,500 mio. kr. til realisering af det/de besluttede cykelstiprojekter, og
- at anlægsudgiftsbevillingen finansieres af det afsatte anlægsbudget på 3,500 mio. kr. til stier og cykelstier projekt 222-989 i budget 2025, som samtidig frigives.
Historik
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025, 4. februar 2025, pkt. 12:
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at anbefale Byrådet at udføre cykelstiprojekt nr. 2 omkring Fuglsigvej ml. Ålborgvej og Bagterphallen med frigivelse af 1,295 mio. kr. fra budget til stier og cykelstier, projekt 222-989.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede samtidig at anbefale Byrådet at afvente udmelding af statens cykelstipulje for 2025, inden der træffes beslutning om yderligere udmøntning.
Beslutning
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen fra TMU følges.
Bilag
- Bilag 1 – Referat fra TMU den 14. januar 2025
- Bilag 2 – Top-10 projekter til 2025
- Bilag 3 – Cykelstiprojekter til 2025
Kilde: Hjørring Kommune.


