Rundvisningen finder sted tirsdag den 29. juni fra klokken 18 til 19.30. Skoledistriktsleder Michael Slot Pihl, faglig leder Gitte Skåning Toft og projektleder Lars Ole Christensen fortæller om visionerne for byggeriet og giver en rundvisning både udenfor og indenfor i det spændende byggeri.
Den nye skole og børnehus i Vrå er meget mere end institutioner. Byggeriet kommer til at skabe et helt nyt samlingssted i Vrå, hvor grænsen mellem læring, kultur, idræt, bevægelse og fritid bliver flydende, og hvor alle uanset alder og interesser er velkomne.
Mødested: Hovedindgangen til Idrætscenter
Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå.
Det kræver ingen tilmelding – bare mød op.