Byrådskandidat DF Hjørrin
Enebærvænget 2
Hirtshals
mettepr2@gmail.com
Borgmester Knud Størup, Hirtshals, var hovedmanden ved overtagelsen af Hirtshals Havn, der fra den 1. januar 2001 gik fra at være statshavn til at være ejet af Hirtshals Kommune.
Der blev valgt en bestyrelse på 7 medlemmer til at drive havnen. Ud af de 7 kom de 3 medlemmer fra byrådet og resten udefra. Det hed sig, “at medlemmerne skulle være objektive/ varetage havnens og erhvervslivets interesserer og ikke venners, samt at havnen ikke skulle betales af kommunens borgere eller påføre dem udgifter”.
I årene siden er alt bare gået godt med forbedringer og nye tiltag. For et par år siden fik vi 4 store vindmøller. Ikke mange klagede over opstillingen af de store møller; for vi var jo kommet ind i den grønne tidsalder. Selv undlod jeg også at klage; for møllerne lå jo helt nede på havnen/industriområde, og vi bor jo i en grøn kommune, så jeg tænkte ok. Mit syn på møller: Vindkraft er ok; men det er absolut ikke ligegyldigt, hvor der rejses kæmpemøller.
Selvfølgelig skal en havn tilpasses behov og udvikling, og at tiden nu er inde til udvidelse er klart; for de store færger, kan knap nok vende rundt i havebassinet, indsejlingen skal uddybes osv, og selvfølgelig skal man da også tænke på klima og miljø, når arbejdet skal gennemføres.
Men pludselig tilsidesættes al fornuft set med mine briller. Havneudvidelsen skal betales af indtægter, som en kommende kæmpe kraftstation for vedvarende energi skal producere, beretter havnebestyrelsen. Dvs. vi skal lave kæmpe investering, der gør os til Nordeuropas grønneste , om vi skal gøre os håb om at få havnen udvidet.
Havnebestyrelsen har til formålet allerede været ude at headhunte udviklingschef Steen H. Hintze som leder af “Greenport North”, hvor han skal være med til at etablere et meget stort energianlæg, hvor der anvendes masser af vindenergi (der kræves 20 kæmpemøller foruden de 4 stk, der allerede er opført på havnen) , biogasanlæg, køle/varmelager osv. Vi skal være foregangs produktionssted for hele Norden og skaffe viden til resten af vore havne i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen.
Jamen stop. Hvordan har de andre havne klaret udvidelse; for de kalder sig også grønne og har kun 3-4 møller
på deres havneområder? Selvfølgelig kan der laves udvidelse uden at skulle betale med anskaffelse af et kæmpeenergianlæg, og selvom jeg finder de 4 møller på havnen ok, ville jeg protestere mod at Hjørrings borgere kunne komme til at betale for så dyrt et forsøg uden spor garanti og sikkerhed – blot for vores borgmester har en drøm om at blive pioner ang. nye grønne tiltag – at vi f.eks. skal komme til at kunne forsyne skibstrafikken med grøn energi; men kloge folk påstår, at det planlagte anlæg næppe kan klare mere end et års forsyning af brændstof til et stort fragtskib.
Lad os derfor nøjes med at få udvidet havneanlægget. Det store energianlæg bør udskydes eller helt droppes, da der er alt for mange løse ender og stor usikkerhed.
Tages planen op, er der et par ting, der skal ændres 100 procent. Det drejer sig om placeringen af de 20 nye store møller. De skal ikke være i Hirtshals/tæt på bebygget område – hverken på havneområdet mod nord eller på fredskovsområdet.
Borgmesteren spiller højt spil – alt er sat på spil. Hirtshals er indsatsen. Dette skal stoppes omgående; for ingen skal ændre vores skønne havneby og omgivelser til noget, der minder om Horns Rev vindmøllepark. Blot de 4 møller har allerede forringet havudsigten for mange. Hvad så med 24?
Hirtshals er ikke blot “industriområde”. Den er en charmerende uspoleret kystby med både havn og strand (et sted hvor håbet spirer med mange nye gode tiltag), og byen kan bare ikke tåle at blive omringet af kæmpemøller. Da kommunen overtog havnen, bestemte man da også, at havnens virke ikke må skade borgerne.
“Green North” er jo havnens værk og er på vej til at skade borgerne, især husejere i Hirtshals og Horne, hvor mange har betalt dyrt for deres flotte havudsigt, der ville blive kvalt af de mange store møller.
Byen bliver “lagt øde”- ejendomspriserne styrtdykker, både oppe i Horne og især i Hirtshals.
Jo, borgerne vil komme til at betale gildet.
Du har mange fine betragtninger Mette, men jeg tror du tager alvorligt fejl, hvis du forestiller dig, at en udvidelse af havnen kan finansieres gennem indtægter fra ordinær havnedrift.
1.000 millioner kr. skal borgerne stå som garant for en havneudvidelse i Hirtshals, det kommer aldrig til at hænge sammen økonomisk, prøv at tænke på hvad der skal betales af renter og afdrag hver måned, et eksempel kommunen har udskudt byggeriet af Musikskolen for kommunen ikke kan finde pengene lige i øjeblikket, hvad sker der dog i den kommune vi bor i, er Borgmesteren ved at forbygge sig, hvad sker der, og så vil kommunen stille en garanti på 1.000 millioner kr.
Svar til Paw Rytter
Nej, havneudvidelsen kan ikke finansieres alene over havnedriften.
Hvorfor vil Hjørring kommune ikke give kommunegaranti, som Frederikshavn gør i Skagen,
Frederikshavn og Sæby ved havneudvidelse? Her vælger man i Stedet for at ofre vores skønne by.
Kommunegaranti ?? Det betyder at alle kommunens indbyggere i fremtiden kan hæfte for det underskud, som garanteret vil opstå. Erhvervslivet har endnu til gode at tilbyde medfinansering.— Ellers et fint gennemtænkt indlæg med forklarende historik af fru Præstegård.– Ingen af min farfars børnebørn måtte nævne navnet Hirs/Hirtshals i hans nærvær. Det var LILLEHEDEN !
Supplerende bemærkning ang. finansiering
Selvfølgelig kan en havneudvidelse ikke alene finansieres af havnedrift; men Hjørring kommune kan vel give kommunegaranti til blot 1 havn, når Frederikshavn kommune kan give det til 3 ?
Eller er Hirtshals havn ikke dette værd, og man vil betale ved ofring af byen ?
Omdannes området til vindmøllepark får det jo uomtvisteligt store negative konsekvenser for Hirtshals by og borgere.
Hvordan er businesscase for Vendsyssel Teater, Park Vendia og Hjørring Stadion? Er disse finansieret gennem ordinær drift? Nej vel. Her kan Hjørring Kommune tilsyneladende godt indregne de afledte effekter. Om ikke havde kommunen vel fået rejst en håndfuld vindmøller i Hjørring Bjerge til finansieringen?
Havneudvidelsen handler i bund og grund kun om vilje. Vil Hjørring Kommune Hirtshals Havn?
Eller har kommunen allerede lagt kimen til en uundgåelig politisk kæmpeskandale ved at påtvinge os en fremtid som forsøgsområde for et grønt udviklingsselskab, frem for at være alm. driftig havneby?
At være med i forsøget koster kommunen en årligt udgift 1.5 mill . ( 25% af regningen, der jo deles af 4 virksomheder).