Op mod 500 motorcykler og glade gæster fyldte godt onsdag til spisning hos Klerly og Åge Vinther på Restaurant Tannishus i Tversted.
Denne gode tradition lever på bedste vis og gentages i øvrigt i august måned. Onsdag var også optakt til Harley Days Nordjylland i Tversted fredag og lørdag med lækker mad og Almost Quo musik på Restaurant Tannishus og åbent i Tversteds Rock´n`roll pølsevogn – Polle`s Ole School Biker´s Hot Dog – ved Slovi´s MC-Garage, som indvies fredag.
De mange gæster hos værtsparret på Restaurant Tannishus fik dejlig buffet med forskellige kartofler, salater, brød, frikadeller, skinke og meget mere.
Gæsterne kom kørende fra nær og fjern, og Nordsøposten hilste på biker-folk fra både Norge, Øster Brønderslev og ikke mindst Vrå MC, hvor Oskar og Hansi tog godt for sig af retterne.
Touring klubben for Vrå og omegn havde onsdag Tversted som mål, og mon ikke det lækre måltid blev rundet af med en is.
Dejligt de hygger sig. Hvad jeg til gengæld kan undre mig over, er at der efter snart 20 år med fælles europæiske støjregler for motorcykler stadig ikke sker en effektiv håndhævning af disse i Danmark. Der er åbenbart en meget stor andel af mentalt 4-årige blandt motorcyklister, der har en glæde ved at larme mest muligt, til plage for alle andre. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at det skal blive ved med at foregå.