Af Ove Birk
Vendelbo-Listen
Hjørring Byråd ligner et kommunalt cirkus, hvor alle insisterer på at forklare sig, mens de balancerer på hver deres moralske line.
Mai-Britt Beith nægter poster så ihærdigt, at hendes glorie snart må have sit eget budget, Jørgen Bing skriver roman om SF’s evige kamp for demokratiet og de poster, de naturligvis kun tager af ren tvang, og Ellen Raunsmed marcherer målrettet efter magten, mens Bing trofast fungerer som hendes litterære støttehjul.
Borgmesteren dyrker tallet 16 som en form for kommunal numerologi, hvor 16 er harmoni og 31 er dødssynd, og ingen stiller spørgsmål, fordi ingen tør modsige den, der sidder tættest på mikrofonknappen. Lige behandling? Jo jo, i teorien.
I praksis bliver Erik Høgh-Sørensens mikrofon slukket så ofte, at mute-knappen burde optræde på byrådets lønningsliste – borgmesterens finger kører et eget lille maraton, hver gang Erik rejser sig for at tale.
Resultatet er en politisk forestilling, hvor alle spiller helte i deres egen fortælling, mens borgerne sidder tilbage som publikum til et show, der bliver mere og mere absurd, og hvor ironien er, at de eneste der aldrig får talt til ende, er dem der faktisk prøver.
