Det gratis magsin FISK, som udgives af Danmarks Fiskehandlere, hvis formand er lokale Klaus Anker Jensen fra Fisk Er Godt i Hjørring, har før nytår været på torskefiskeri med Gunnar Hald Pedersen ombord på HG 7 Niels Jensen.
Den pågældende aften er bladets udsendte og fiskeren mødtes på kajen før klokken 23.30, hvor der er afsejling fra Hirtshals Havn. Fiskeriet foregår på denne tur mellem 12 og 15 sømil ude, men andre gange er sejladsen på helt op til 25 sømil, fortæller Gunnar Hald Pedersen.
Efter afsøgning med ekkolod sættes 12 garn på fem forskellige steder. Efter en pause med kaffe og ostemad starter optagningen af garn, hvilket foregår med maskine, idet de først satte naturligvis hives op først. Turens fangst bliver på i alt 12 kasser med 25 kg. i hver.
Turens fangst er godkendt og hejses med kran op på Auktionskajen, da HG 7 Niels Jensen senere på dagen er tilbage i Hirtshals Havn. Den slags dage har Gunnar Hald omkring 100 af om året. På andre tidspunkter af året fiskes der blandt andet efter kulmuler.
Læs hele artiklen og mange andre ved kilden her: FISK