På museet er de meget glade for at modtage genstande, der har en historie at fortælle. Med hensyn til ovennævnte ski, knytter historien sig til givers fars ungdom, idet han boede i Tornby.
Den unge mand blev omkring 1940 kæreste med en pige i Bjergby. Vintrene var hårde, og der var megen sne, så det var svært på cykel eller til fods at forcere de syv kilometer mellem Tornby og Bjergby.
For at kunne besøge sin kæreste fik givers far derfor fremstillet skiene hos en lokal tømrer. Parret holdt sammen og fik børn, herunder giver. Tømreren kom efter krigen derfor også til at lave ski til giver og dennes bror.
I dag er der sjældent lejlighed til at stå på ski mellem Tornby og Bjergby, men man kan glæde sig over, at skiene er kommet på museum og dermed også en historie om, hvordan klimaet historisk har forandret sig.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.
Det får mig til at tænke på oplevelser fra sidste halvdel af 50.erne. Fra Hushøjgård i Tornby på grænsen til Bjergby sogn leverede vi mælk til Hovbak Mejeri ved Snevre tæt på Bjertgby. Der var stadig megen sne i disse år, og det skete jævnt tit, at mælkebilen ikke kunne køre. Så var det med at få hestene spændt for slæden og komme af sted ud over markerne. Jeg husker især en enkelt tur, hvor min bror og jeg blev sendt af sted. på trods af kun få kilometer tog turen det meste af en halv dag. Et par mælkejunger røg af slæden, heldigvis uden at der gik mælk til spilde – i hvert fald hvis jeg husker rigtigt!