Af Palle W. Nielsen
Skribent
Hjørring
Der er i forbindelse med de voldsomt stigende priser brug for akut politisk nødhjælp for at undgå flere lukninger, konkurser, tab af virksomheder og dermed tab af rigtig mange arbejdspladser både i de direkte berørte virksomheder og hos leverandører.
Der er tidligere i flere situationer ydet statslig krisehjælp, og en sådan investering synes lige nu igen særdeles fornuftig, så vi undgår, at mange bliver ledige og dermed påvirker den fælles kasse – for slet ikke at tale om de menneskelige følger.
En række organisationer repræsenterende blandt andet købmand, slagtere, bagere, restauranter med flere advarer politikerne om følgerne af krisen, hvis der ikke ydes livsreddende førstehjælp nu.
Det er ikke godt nok at tilbyde en udsættelse af betaling af en del af for eksempel tårnhøje elregninger. Mange knokler i forvejen med at tilbagebetale hjælp fra Corona-krisen, så der er ikke plads til at udskyde endnu flere betalinger.
Dagrofa og De Samvirkende Købmænd advarer om, at måske 150 butikker må give op i løbet af den kommende vinter. Butikkerne og koncernerne kan ikke gøre mere, end de allerede gør, melder de.
Regeringens hjælpende hånd om måske at kunne udskyde betalingen af en del af elregningen er kærkommen, men det er ikke godt nok at kunne skubbe de store elregninger foran sig, mener flere brancheorganisationer.
Det gælder også restauration- og hotelbranchens organisation Horesta, som konstaterer, at det er blevet meget dyrere at drive restaurant. De voldsomt stigende priser på fødevarer og el presser yderligere en branche, der stadig kæmper med følger af corona-nedlukninger.
Medierne beretter dagligt på landsplan om fortvivlede virksomhedsejere – restauratører, købmænd, bagere, slagtere, ostehandlere, kiosker, forlystelser med videre – der må dreje nøglen om og vinke farvel til deres livsværk af årsager, som de intet har med at gøre og uden mulighed for at gøre mere, end de allerede gør.
Det ville være naivt at påstå, at så må vi alle sammen forbruge mere for at hjælpe trængte brancher, for mon ikke priserne allerede er høje nok? Alle mærker jo krisen, som kan blive meget værre, hvis ikke politikerne straks kommer med en stærk håndsrækning og ikke bare et slapt håndtryk.