Papes skattelettelser til de rigeste eller mere omsorg og nærvær i velfærden?

Af Rasmus Prehn

Fødevareminister
Socialdemokratiet

Blå bloks favorit til statsministerposten, konservative Søren Pape, kommer til at koste tryghed og velfærd for de fleste. Han vil nemlig hellere give gigantiske skattelettelser til de allerrigeste i det danske samfund, der tjener over en million om året end at passe på vores velfærdssamfund i en tid, hvor vi får flere ældre og børn.

Det gode er, at nu har danskerne et helt klart valg: Vil de have skattelettelser til de rigeste og en bombe under vores velfærdsamfund. En økonomisk politik, der uundgåeligt vil betyde færre skolelærere og pædagoger til vores børn. Som vil give færre plejehjemsassistenter og sosu’er til vores ældre og som vil efterlade et dybt hul i landets kommunekasser. Eller vil danskerne tværtimod have, at vi skal styrke og udbygge vores velfærdssamfund, bakke op om de medarbejdere, der i dag er presset og sikre en ordentlig hverdag for vores børn.

Pape vil for at finansiere sine skattelettelser og afskaffelse af topskatten bl.a. af med Arne-Pensionen og udfase efterlønnen. Han vil udhule værdien af SU’en, og han vil have nulvækst i det offentlige.

Det første vil igen fjerne muligheden for en værdig pension for de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. Det næste trækker fundamentet væk under præcis dem i vores uddannelsessystem, som har mindst med hjemmefra. Og det sidste vil betyde, at vi i de kommende år vil komme til at mangle i omegnen af 40.000 offentligt ansatte – bare for at bevare det serviceniveau, vi har i dag. Og det er altså i en tid, hvor vi skriger efter flere sosu’ere, sygeplejersker, pædagoger, lærer etc. – absolut ikke færre.

Søren Papes politik er med finansministerens ord en bombe under vores velfærd. Søren Pape har tidligere understreget, at det ikke er afgørende for De Konservative, om væksten i det offentlige forbrug bliver minus 0,1 eller plus 0,1. Men at konservatives udgangspunktet er nulvækst i den samlede offentlige sektor. Ifølge Finansministeriet er nulvækst lig med, at der kommer ca. 40.000 færre offentligt ansatte i 2030. Uagtet om Pape så ender på lidt flere eller lidt færre, så er det helt ekstremt mange offentlig ansatte at mangle, når vi ved, at der kommer flere og flere børn og plejekrævende ældre.

Men det er ifølge Pape ikke et problem. En del af svaret ligger lige for. Han og vi på Christiansborg skal nemlig slet ikke forklare eller tage stilling til det. Næ, vi skal bare lade det være op til kommunerne selv. De øvrige 88 kommuner skal bare lige administrativt drive deres kommuner præcis så effektivt, som de 10 mest effektive.

Noget Pape i øvrigt ikke selv var i nærheden af at lykkes med, da han i 4 år var borgmester i Viborg. Men mon ikke også, det forholder sig sådan, at der kommune for kommune er ret stor forskel på opgaverne? At der er forskel på borgerne og på deres typer af problemer i fx Hjørring og Hørsholm? Forskel på hvor mange, der fx er studerende i København og Kerteminde, hvor mange der er på offentlig forsørgelse eller kræver pleje i Odense og Odsherred? Hvis man er i tvivl, så prøv at tal med landets borgmestre – inklusiv de konservative -, der lige nu landet over sidder og kigger ind i dystre sparekataloger i de aktuelle budgetforhandlinger. Bl.a. fordi de alle sammen får flere plejekrævende ældre.

Når der de kommende år fx kommer 125.000 personer flere over 70 år, så stiger behovet for medarbejdere og udgifterne. Det er jo logik. Det kan man ikke bare lukke øjnene for. Tro mig, Søren Papes politik vil i den grad kunne mærkes ude i kommunerne. Det står Søren Pape frit for at mene, at det er den rette vej at gå at afskaffe topskatten på bekostning af velfærdssamfundet. Men han må som minimum stå på mål for sin politik og fortælle, hvilke velfærdshænder det er, som der ikke er brug for i de kommende år?

I Socialdemokratiet vil vi det modsatte. For naturligvis skal pengene som minimum følge med, når der kommer flere børn og ældre. Derudover mener vi, at selvom meget fungerer godt i dag i vores velfærdssamfund, så er der også nogle ting, der ikke fungerer. Som vi skal handle på. Vores børn, ældre og syge skal have den omsorg og nærvær, de har brug for. Det sker desværre ikke altid i dag. En af grundene er, fordi vores dygtige ansatte simpelthen har alt for travlt og er alt for presset. Det problem kan vi kun undervurdere. Derfor er vi villige til at se på alt – inklusiv de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår.

Det kommende valg bliver med andre ord et meget klart valg. Vil vi have Pape og blå bloks gigantiske skattelettelser til de rigeste, eller vil vi have bedre velfærd med omsorg og nærvær.