Af Flemming Riishøj
pensionist og patient, Hjørring
At opleve at der blive taget vare på mig som patient, gør at jeg mener, at min bypassoperation i venstre ben den 26. marts 2026 var en god oplevelse. Tak for det Karkirurgisk Afdeling i Hospitalsbyen i Aalborg.
Det gælder, om det er Ambulatorium, Operationsafsnitte og Sengeafsnit. Det gælder uanset faggruppe. Det vender jeg tilbage til.
Mødet med Hospitalsbyen er overvældende. At finde en P Plads er første indtryk af, at det her er stort. Ankomst til afdeling 6 ændrer ikke indtrykkene. Frem med sygesikringsbevis, så man kan få udskrift af en anvisning, hvor man skal hen. Og der er hjælp at hente. Frivillige går rundt og rådgiver – hvilken gevinst. Der er brug for dem. Selv om jeg synes jeg normalt er i stand til at finde vej efter skriftlige instrukser, så måtte jeg have hjælp af de frivillige. Og frem med sygesikringsbeviset igen, igen. Det kan føles forkert, men nødvendigt.
Tilbage til forløbet på Karkirurgisk afdeling. Spænding om den forestående operation i Operationsafsnittet. Første møde med en venlighed og indgående vejledning. Kørslen ned til operationsstuen. Hold da op 5-6 personer er til stede og er i færd med at forberede min operation, men også at modtage mig på en omsorgsfuld måde uanset hvem. Roen og trygheden indfandt sig hurtigt mellem slanger, prøver og forberedelse til bedøvelse. Jeg mærkede en opmærksom fra de tilstedeværende fagpersoner.
At være centrum på den måde i en ikke ufarlig operation betød, at jeg glemte hospitalsflytning, en ikke færdig indretning eller tilvænning til nye omgivelser og skabe, skuffer. og nyt og gammelt udstyr. Eller længere tid for at nå på arbejde, eller… portøren med 23.000 skridt i benene (det var specielt i dag, fortalte hun) klokken 23.00 om aftenen, betød ikke brok eller mangel på nærvær. Hyggelig snak med ømhed i mit ben, som en nødvendig snik-snak mellem smerterne.
Kirurgen som kiggede over klædet, som skærmer for,at jeg kunne følge selve operationen, spurgte: ”hygger du dig?”, Eller sygeplejersken, som med beroligende hånd på skulderen, sagde: ”du kan godt høre det går godt, for vi kan snakke om andet”. Der var en summen af professionalisme og afslappethed, ja undskyld mig, som jeg nød. Jeg var i gode hænder.
Det samme var gældende for Sengeafsnittet, igen uanset faggruppe. Undskyld men det kan være vanskeligt som lægmand at skelne de forskellige faggrupper, men det synes jeg også er ligegyldigt, når det fungerer så tilfredsstillende teamagtigt.
Det interessante er, at jeg som patient forsøger på også at bidrage til at opholdet lykkes.
Jeg vil påstå, at personalet som jeg var i kontakt med, ”løfter” mig/os ud af de nye bygninger og deres mange ikke færdige indretninger og deres mulige skavanker.
Det er godt gået alle i karkirurgisk afdeling! Og operationen lykkedes, og jeg er ikke død.
TAK FOR DIT FINE INDLÆG.