I biografmørket kan man i disse dage se Top Gun 2, men var man i nærheden af Aalborg og lidt ekstra vågen tirsdag, kunne man faktisk få en ægte Top Gun-oplevelse ude i solskinnet, skriver TV2 Nord.
Et F16-fly øvede nemlig til opvisning over Flyvestation Aalborg, og for nordjyske Patrik Thomsen blev det en særlig oplevelse, for han skulle se flyet helt tæt på.
Det ville jo være drømmejobbet. Patrik Thomsen.
Drømmejobbet
Det hele startede med en konkurrence på TV2 Nords Facebookside. Opfordret af Air Transport Wing i Aalborg søgte vi en, der havde lyst til at se et F16-fly i aktion fra kontroltårnet på flyvestationen, og her slog 23-årige Patrik med det samme til.
Patrik Thomsen skrev, at han har drømt om at blive pilot, men fordi han er farveblind, er det ikke en mulighed for ham.
– Hvem kunne ikke ønske sig at have en hverdag, hvor man sidder i skyerne dagen lang? Det ville jo være drømmejobbet, siger Patrik Thomsen.
Diskussionen om post