Af Paw Rytter
Kandidat til KV25 & RV25
Moderaterne
Kære Betina
Du skriver så rigtig – at når vi taler om velfærd, skal vi starte dér, hvor livet slutter – med værdighed.
Du har ret, og hvor er det dog ærgerligt, at SÆH-udvalget under Venstres ledelse har skåret et af de dummeste og mest ærgerlige steder man kan. Nemlig i støtten til pårørende der passer fysisk eller psykisk reducerede i eget hjem.
Ultimo 2022 besluttede et enigt SÆH-udvalg at pårørende kun ville kunne få to timers afløsning hver uge. Tidligere kunne den pårørende få “fri” to timer hver uge.
Her er tale om personer, der tager sig af en dement ægtefælle og som har brug for at kunne komme lidt ud, uden at skulle være bange for, hvad der sker af ulykker derhjemme imens.
Mine svigermor passer min svigerfar hjemme. Han er stærkt reduceret af alzheimers, men det går takket være et godt samarbejde med kommunen. De modtager en del hjælp, men væsentligt mindre end det antal timer, hvor det bedre ville kunne “svare” sig økonomisk for kommunen, at han flyttede i en plejebolig.
Kort sagt “sparer” min svigermor kommunen for en væsentlig udgift, samtidig med at hun giver sin mand den tryghed og omsorg, som hun finder det rigtigt at gøre. Det er imponerende.
Men hun har brug for luft. Heldigvis bor de i Midtjylland i en kommune, der har forståelse for hendes behov. I en kommune der tilbyde afløsning – ikke med udgangspunkt i en kvalitetsstandard der fastlægger et loft på to timer, hver anden uge, men derimod en kvalitetstandard der tilbyder afløsning efter behov på baggrund af en konkret og individuel vurdering.
Jeg håber, at du vil være med til at trække Hjørring kommune i samme retning, hvis vi begge skulle være så heldige at blive valgt den 18. november.
De pårørende fortjener at blive behandlet med større værdighed og respekt end det vi byder dem i dag.
Link til relateret indlæg



To borgerlige der snakker om respekt for ældre?
det eneste i har respekt for er dem der kan betale selv, og resten kan rende jer et vidst sted.
Så hvis nogen har respekt for ældre vil de aldrig stemme på jer.
Heldigvis har Socialdemokratiet jo aldrig været med til at forringe vilkårene for vores børn, de ældre, de handicappede og andre grupper i samfundet…… Jow, det gjorde Socialdemokratiet med kong Arne i spidsen næsten hvert år, da de regerede i Hjørring Kommune. Og SF med dilettanten hr. Jørgen Bing var også med til det…. Bum
ah ja. Øgenavne. Det er niveauet man kan forvente.