Af Paw Rytter

Kandidat KV25 & RV25
Moderaterne
I SÆH-udvalget arbejder I på at overdrage plejecenteret Lynggården til regionen. Den proces vil alt andet lige komme til påvirke de nuværende beboere. Erfaringen med lukningen af Havbakken giver grund til eftertanke.
Åbenhed og ærlighed er nogle af de redskaber, der kan hjælpe med til at processen forløber uden usikkerhed og konflikt. Derfor er det ærgerligt, at bilaget Q&A vedrørende flytning af korttidspladser optrådte, som bilag på SÆH-udvalgets lukkede dagsorden.
Formentlig var det forvaltningen, der traf beslutning om, at Q&A vedrørende flytning af korttidspladser til plejecenteret Lynggården skulle gemmes af vejen i et lukket bilag på den lukkede dagsorden.
Da du er formand for SÆH-udvalget, så ligger det i kortene, at det er dig, der må stå på mål for denne beslutning. Sådan er spillereglerne ifølge vores borgmester. Ifølge ham må man ikke kritisere forvaltningen, da den ikke kan tage til genmæle. Jeg har ikke helt forstået visdommen i det, men nu ved du, hvorfor skytset rettes mod dig.
Da Havbakken skulle lukkes ned, blev det en grim og utålelig proces. Beboere og pårørende blev udsat for en frygtelig behandling. Ikke mindst af den daværende borgmester.
Jeg er overbevist om, at du og den nuværende borgmester kan og vil sikre en bedre proces i forhold til de strukturelle ændringer, som vil følge af, at regionen overtager ansvaret for opgaver, der i dag varetages af Hjørring kommune.
Jeg er sikker på, at de nuværende beboere på kvisten i Lynggården, vil blive behandlet respektfuldt. At de får mulighed for at blive boende, hvis det er det de ønsker. Og jeg sikker på, at Hjørring kommune under dit formandskab, vil give de beboere, der kunne være interesserede i flytte hjælp og en økonomisk håndsrækning.
Men jeg forstår ikke hemmelighedskræmmeriet. Det skaber utryghed og mistillid. Det kan ingen være tjent med. Forsat god Grundlovsdag.


