Af Peder Hvelplund
MF Enhedslisten
Gruppeformand
Gl. Vennebjerg
I går afleverede Grønnegaard-udvalget deres redegørelse om håndteringen af covid-19 forløbet fra 1. januar frem til midten af april.
Et rigtigt grundigt arbejde, der blev lavet som målsætning om at sikre læring af forløbet – ikke at placere skyld eller ansvar.
Der er 3 væsentlige læringspunkter:
1) Vi var alt for dårligt forberedt på at vi kunne (og med stor sandsynlighed ville) blive ramt af en epidemi.
Både i forhold til beredskab, organisatorisk, kapacitet og lovgivning.
Det betød at vi på et døgn skulle vedtage en ny epidemilov, med meget vidtgående beføjelser, samtidig med der ikke var tilstrækkelige ressourcer i sundhedsvæsenet, pleje- og omsorgssektoren og kapacitet til en offentlig produktion af værnemidler, vaccine og test.
2) Det er afgørende med parlamentarisk kontrol med tydelig opdeling mellem sundhedsfaglige anbefalinger og politiske beslutninger.
I den nye epidemilov har vi sikret en klar opdeling, hvor der er en faglig anbefaling fra en epidemikommission, men hvor det er en politisk beslutning om man f.eks. ud fra et forsigtighedsprincip ønsker at gå videre.
Desuden har vi sikret åbenhed, deltagelse fra alle politiske grupper og en automatisk begrænsning på alle bemyndigelser.
3) Det er nødvendig med en løbende ajourføring.
Da vi blev ramt af epidemien, var vores epidemilov fuldstændig utidssvarende.
Det må ikke ske igen. Derfor har vi stillet forslag om at epidemiloven løbende, hvert 5. år, skal gennemgås for at vurdere om den lever op til aktuelle samfundsforhold og epidemitrusler
Når vi bliver ramt af epidemier eller andre kriser, er det afgørende at vi sikrer de demokratiske og frihedsmæssige rettigheder, samtidig med vi har redskaberne til at bekæmpe truslerne.
Diskussionen om post