Peter Andersen: Åbent brev til Jyllands-Posten om anlægget i Smidstrup

Til Anders Redder og Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen

Jeg har læst en del af de artikler, som I har haft i avisen den seneste tid. Jeg må sige, at det er en heftig dækning af biogassen og pyrolysen, som man kan læse i Jyllands-Posten.
Og hvor er det ærgerligt og også mærkeligt, at I ikke har kontaktet mig.

Jeg er nemlig den nærmeste nabo til anlægget.
Ham der bor der, hvor der er målt en overskridelse af lugt 10 gange over den tilladte grænseværdi. En oplysning, I gør meget ud af at beskrive i jeres dækning.
Jeg kunne have fortalt jer, hvordan det er at bo lige præcis der, hvor lugtgenerne har været allerværst.

Jeg er ked af det og træt af, hvordan Jyllands-Posten og andre medier så ensidigt beskriver det område, jeg arbejder og bor i. For det billede, I tegner, har jeg meget svært ved at genkende.
Og det undrer mig, at I slet ikke interesserer jer for at høre, hvordan alle os andre tavse, der også bor i området, oplever de gener, som I giver modstanderne så meget tid og plads til at beskrive.

Jeg vil lige skynde mig at komme med en erkendelse:
Jeg er ansat på anlægget, og det er min kæreste også.

Kan jeg så overhovedet udtale mig om sagen, eller er jeg i lommen på min chef? Måske endda sendt i byen af ham? Nej, det er jeg ikke, og jo, selvfølgelig kan jeg udtale mig.

Peger man fingre af mig for at have en dagsorden, når jeg udtaler mig, bør man pege den samme finger mod de modstandere, der igen og igen optræder i medierne og nedgør min bopæl og det dejlige område. For de har også en dagsorden, de bringer frem. Og min virkelighed er vel lige så vigtig og relevant som deres?

I Jyllands-Posten gør Anders Redder meget ud af at fortælle, at en måling har vist en overskridelse på lugtgener hele 10 gange over det tilladte. Som om det hele sejler, og der ikke er styr på noget som helst. Det understøtter dygtigt Jyllands-Postens fortælling og fokus på, at anlægget er farligt at være i nærheden af.
Det er ikke en virkelighed, jeg kan genkende.

Når jeg nu bor på den ejendom, som Anders Redder i Jyllands-Posten gør så meget ud af at skrive om – hvorfor har han så ikke spurgt mig, hvordan det er at bo i den stank af lort, som han beskriver som så grim og farlig?
Kan det være, fordi min fortælling ikke passer ind i hans og Jyllands-Postens vinkel?

Vi bor ellers lige op ad biogassen, med de mange transporter, lugtgener og hvad der ellers nævnes.

Jeg anerkender, at biogassen og pyrolysen har lugtet rigtig meget i de 2,5 år, vi har boet her, men de sidste seks måneder er der virkelig sket store ændringer, specielt pyrolyselugten er helt væk.

Men hvad jeg også vil nævne er, at jeg bor her med tre raske og stærke delebørn.
Vi har højt til himlen, hvor børn, voksne, hunde og katte nyder udelivet – ingen er syge, og vi oplever ingen symptomer.

Min ældste søn er næsten aldrig indenfor, når han er ved mig. Han er aldrig syg og bliver sjældent ramt af den årlige influenza.

Min ældste datter fejler heller ikke noget. Hun er sund og rask, spiller fodbold to gange om ugen, er hjælpeinstruktør på et gymnastikhold og går selv til gymnastik.

Min yngste datter er født med en mindre grad af astma. Siden vi flyttede fra Vrå centrum og herud på landet, er hendes symptomer ikke forværret. Hun nyder udelivet og alt, hvad der hører til.

Vi kører ATV i weekenderne på markerne rundt om anlægget, nyder vores lille skov og gåturene ned til åen om sommeren. Vi går ture med hundene rundt om biogassen. De bliver heller ikke dårlige.

Jeg passer på min familie. Og hvis jeg havde den mindste tvivl om sundhedsrisiko ved anlægget, så var vi flyttet væk for længst. Jeg ved godt, det er nemmere at flytte, når man bor til leje, som vi gør. Vi er ikke bundet af eventuelt værditab på huset, men efter 2,5 år bor vi her stadig og oplever ingen af de sundhedsproblemer, som modstanderne af anlægget beskylder anlægget for at stå bag. Og som nærmeste nabo til anlægget burde vi være dem, der blev ramt først.

Jeg er ikke ingeniør eller kemiker, men jeg tror simpelthen ikke på, at kul, der er pyrolyseret ud fra halm, gylle og dybstrøelse (produkter som er det allermest naturlige, vi har), er sundhedsskadeligt. Jeg tror, et rygerhjem med brændeovn, en gammel VW-dieselbil fra 80’erne og andet godt, som jeg kommer fra, er mere skadeligt end det, jeg tilbyder min familie i dag som nærmeste nabo til anlægget.

Hvis Anders Redder og Jyllands-Posten havde ringet til mig og spurgt, hvordan det var at bo lige der, hvor de allerstørste lugtgener er registreret, var det det her, jeg havde fortalt ham.

Men det gjorde Anders Redder og Jyllands-Posten ikke.

PS. Jyllands-Posten er stadig velkommen til at kontakte mig og få historien om, hvordan det er at bo tættest på det anlæg, I interesserer jer så meget for.