Af Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Socialdemokratiet
I dag har vi offentliggjort nye tal for, hvor mange danskere som har fået ret til tidlig pension i år. De tal gør mig glad og stolt.
Som politiker er man altid nervøs når ens politiske planer og aftaler skal gå fra papir til virkelighed. Gør det nu en forskel i virkeligheden?
Svaret i dag er – klart JA
Næsten 11.000 danskere har fået ret til tidlig pension i 2022. Mere end 25.000 har pt søgt og fået retten samlet set.
Bag de tal gemmer sig rigtige mennesker, som har fået bedre muligheder for en værdig tilbagetrækning. Det er virkelig positivt.
Tallene viser også, hvem der bliver hjulpet. Vi kan se, at det især er faggrupper med hårde arbejdsliv, som har fået retten. Det gælder f.eks. håndværkere, SOSUer, butiksansatte, industriarbejdere og slagteriarbejdere. Og de har alle knoklet siden en ung alder for at få ret til tidlig pension.
Jeg bliver simpelthen så glad på vegne af de mennesker, som har knoklet i mange, hårde år og som nu får retten til en mere værdig tilbagetrækning.
En del vil måske fortsætte med at arbejde, hvilket er godt. Men de ved de har muligheden for at trække sig, hvis ryggen eller knæene siger stop. Den tryghed fortjener de.
Når vi har vedtaget, at pensionsalderen skal hæves løbende, så er det kun retfærdigt, at folk som har arbejdet hårdest og længst kan gå fra lidt før os andre.
Alle fortjener en værdig tid som pensionist.



Det er godt at nedslidte, hårdtarbejdende borgere ikke skal ende deres dage i Jobcenter Hjørring hvor medarbejderne får bonus for at arkivere borgernes lægepapirer lodret.