Af Peter Mouritzen
Forfatter
Vrå
Bornedal har som bekendt lavet en ny film om bombardementet af Den Franske Skole på Frederiksberg. Det siges – også af Bornedal, hørte jeg i radioen, hvor Bornedal deltog i et indslag om filmen – at katastrofen er et næsten ukendt, på det nærmeste fortiet kapitel i besættelseshistorien. Det undrer mig.
Min gamle lærerkollega på Tårs skole, forfatteren Peder Hove, skrev i 1988 en roman på Gyldendal om bombardementet. Den blev meget rost og læst dengang. Men ingen har nævnt bogen i den aktuelle sammenhæng, så vidt jeg ved. Hove var som sagt lærer i Tårs på samme tid som jeg var der, men han er gammel jagerpilot og ved, hvad han skriver om. Jeg har tilbage i 2013 skrevet lidt om bogen på min side `Det læsende pindsvin´.
En dag i marts
Min gamle lærerkollega på Tårs skole i Vendsyssel, forfatteren Peder Hove, skrev for nogle år siden en god bog om Shellhusbombardementet 21. marts 1945.
Royal Air Force bombede Gestapos hovedkvarter i København, og man kan sige at operationen lykkedes, men patienten døde, så sandt som tyskernes ´centralnervesystem´ i Danmark blev smadret, men med 133 civile ofre, deriblandt tragisk nok mange skolebørn fra Den Franske Skole. Hove ved, hvad han skriver om; for han er gammel jagerpilot (før han blev lærer), og vi følger besætningerne i formationen af britiske fly fra de letter i England til de returnerer, de heldige af dem, for ikke alle kom hjem, på tabslisten var fire fly og deres besætninger, det var prisen for RAF.
Historiens motor er enkel, men effektiv, den er turen over havet, til målet i København og tilbage igen; de flytekniske detaljer og tankerne hos mandskabet veksler undervejs med små beskrivelser af skolebørn på den jyske vestkyst, de første der opdager flyene der jo flyver i lav højde for ikke at blive opdaget af tysk radar. Pludselig klipper Hove fra de jyske skolebørns underholdende adspredelse fra den kedelige skoledag til en parallelbeskrivelse af hverdagen på Den Franske Skole i København, og vi gyser, for vi kender resultatet!
Det siges, at bombepiloter har den fordel, at de dræber højt oppefra og derfor ikke kan se deres ofre på jorden; hos Hove får vi også en anden vinkel på dette forhold, at jagerpiloter forvandles fra mennesker til deres maskiner, nemlig en beskrivelse af det kammeratlige samvær i mandskabsbussen på vej ud til flyene, hvor ´forklædningen´ begynder, når de sætter sig ind i plexiglasburene som insektlignende væsener med sugesnabler: “Í mandsskabsbussen ser besætningen for sidste gang inden togtet hinanden som rigtige mennesker med ansigter, der har øjne og ører, næse og mund, modermærker og skæg, ansigter der tilhører levende menneskelige væsener med hver sit velkendte særpræg.”
Filmen kan lige nu ses i MovieHouse
Skyggen i mit øje
Om morgenen den 21. marts 1945 er nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra Den Franske Skole på Frederiksberg klar til at starte skoledagen.
Langt derfra på den anden side af Nordsøen gør britiske piloter fra Royal Air Force sig klar til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos hovedkvarter midt i København. På øverste etage har tyskerne anbragt 26 danske fanger som et levende værn.
Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen.
Bestil billet her: Skyggen i mit øje