Af Rikke Kirstine Lomholt
Christiansdalsvej 83
Vrå
Kære Søren Smalbro
Først vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for, at vi i Hjørring kommune har fået dig som borgmester. Jeg kan lide din rolige og fornuftige facon. Du har begge ben på jorden. Du fremstår som et menneske med et oprigtigt engagement og et venligt blik i øjenhøjde med os borgere. Du har åbnet for træffetid, hvor borgerne kan komme til dig. Så hatten af for dig. Jeg tror, at den stabilitet og sindsligevægt du tilfører, er godt for Hjørring kommune. Jeg håber, at den her valgperiode kun er begyndelsen på din tid som borgmester.
Når jeg alligevel skriver til dig, er det på grund af den såkaldte Bom-sag. Det er jo en sag, der udspandt sig før din tid som borgmester. Alligevel er det en sag, der er fulgt med ind i din borgmesterperiode og hvor det er dig, der skal håndtere efterdønningerne af et dybt beklageligt administrativt og politisik forløb.
Der er ingen tvivl om, at det på alle måder er forfærdeligt trist det, de tre Bom-piger har været igennem. Det behøver vi ikke vade rundt i. Det er godt, at pigerne kom hjem og at familien er samlet igen. Jeg håber alt det bedste for dem i deres videre liv.
Men det er ikke rimeligt, at pigerne skal gå fremtiden i møde tynget af gæld. Gælden er jo ikke kun de konkrete penge, der vil skulle afdrages. Gælden er også en manifestation og en fortsat påmindelse om det virkelig uheldige forløb, pigerne er blevet trukket igennem.
Om der overhovedet skulle have været ført retssag mod kommunen på deres vegne, kan man altid diskutere. Men det er der så blevet og det står ikke til at ændre. Hvad der derimod kan ændres er, hvorvidt kommunen vil overdrage gældsinddrivelsen til en statslig myndighed eller vælger at eftergive gælden med det samme. For mig at se er der ingen grund til, at pigerne der allerede har haft en desillusionerende erfaring med offentlige myndigheder også skal bære gælden med sig videre i livet.
Så kære borgmester, kære Søren Smalbro. Jeg hørte dig prædike i Horne Kirke 2. påskedag. Det gjorde du godt, det var en fin prædiken. Jeg ved, du er et godt menneske, der tænker på dine medmennesker. Så vil du ikke godt gribe dagen og træde i karakter som “børnenes borgmester”? Og sørge for at den her sag bliver afsluttet en gang for alle. Det tror jeg ville være godt – ikke kun for Bom-familien – men også for os almindelige borgeres tiltro til det politiske system. Pippi Langstrømpe ville have gjort det. Så det kan du også klare, selvom du ikke har prøvet det før.
God søndag, de bedste hilsner
Rikke Kirstine Lomholt
Det er flot skrevet Rikke, hvor vil jeg ønske, at borgmesteren læser det og gør, som du beder ham om. Det er kun ret og rimeligt, og det er småpenge i forhold til, hvad teatret beder om.
Den anden side af det er, at den famlie jo ikke kommer videre, så længe der bliver skrevet løs.
Det er jo også en slags sump, hvor man insistere på at pøse vand på.
For mig er det mere meningsfuldt, at man lærer at gøre flere ting omhyggeligt og mere rightigt i første omgang.
Man skal ikke fornærme strikkeklubberne om det, der er sket og sker omkring den teaterkonstruktion. J
eg ser fx det samme for denne Bilka. Hvorfor vil man fremskynde lukningen af de skrantede butikker , der er tilbage i omegnen. Hvor er de reelle problemer ved butiksdøden i Hjørring by. Jo, det er også fejl på fejl. Jeg ved ikke hvor mange timer og hvor megen nonsense debat, der er omrking det.
Måske startede det ved at man lagde Nyborg, elgiganten, føtex, Toys og lavede et ny center, der fik sin egen indgang med egen tunnel. Det var ikke rettidig omhu for en by, der ikke har vokset i 25 år.
Mange glemmer, at det er borgerne, der stemmer politikere ind og kommunen derfor er et spejl af sig selv. Så vil man have forandringer, så må man også vælge andre typer ind og tilpasse forvaltningen til Danmark, som Vi burde være.
Bom-pigerne
Man kan ikke blot klistre et plaster hen over et dybt smertende betændt sår. Det skal have luft og renses helt til bunds, om det skal blive lægt og smerten forsvinde, således forholder det sig også med psykiske plagsomme sår.
I Bom-sagen forsøger Søren Smalbro forgæves at få plastret de grimme sår fra Arne perioden til; for når det anbefales af en klog falckmand og hans hjælpere skulle det vel være ok? Dog må Søren have tvivlet; for han ringer i et svagt øjeblik til familien Bom for at høre til, hvordan de har det. Men han vover skam ikke at love spor – tør ikke engang sige undskyld; for dette ville jo bestemt ikke behage Arne og hjælpeholdet.
Jo, Rikke . Jeg tror du har ret, at der inderst inde i Søren bor et godt menneske, der både har hjerte og lyst til at gøre noget for de svageste borgere, og for folk der er kommet i nød efter ” fejlbehandling”; men desværre ser det ikke ud til, at Søren har formået at droppe sin discipelrolle. Frem til dags dato, har førertrøjen blot ligget på bænken, og hans hold og fans har siddet ventende; for al Sørens tid er jo gået med at at skulle forsøge at redde Arnes ” kuldsejlede flagskibe.”
Håber, at dit åbne brev må gøre indtryk på borgmesteren, vække hans selvtillid og få ham til at vise mandsmod og sørge for, at Bom-børnenes grimme betændte sår nu kan blive lægt. Vi har måttet vente længe, men håber stadig på positiv forandring.