Rådet for Sikker Trafik og landets kommuner skilter med kampagnen ”Klar til et pust?”, som skal minde trafikanter om ikke at blande alkohol med kørsel.
Skiltet og plakaten ved landevejen mellem Uggerby og Tversted var ikke klar til det seneste pust fra naturens side og er både vind og skæv og måske en fare for trafikken.
Det er trafikanter med alkohol i blodet også, så lad være!
Bilisterne får hver sommer budskabet lags vejene, når Rådet for Sikker Trafik og kommunerne sætter plakater op. Plakaterne skal få bilisterne til at tænke over, hvordan de kommer hjem fra fest – og allerhelst planlægge det, før de overhovedet er taget af sted.
Plakaterne er designet, så de ligner politiets alkometre, som de bruger til spritkontroller. På den måde er plakaterne en reminder til bilisterne om, at de ikke skal sætte sig bag rattet, hvis de er i tvivl om deres promille.
Det bedste er kun at drikke en enkelt genstand, hvis man skal køre, lyder det officielle råd. Det allerbedste er dog helt at lade være med at blande alkohol og kørsel. Så er man på den sikre side.
Der er masser af informationer, gode råd og anvisninger på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside.



