Opdatering: Politiet har fundet Niels Thomsen i god behold.
Omkring kl 22:30 torsdag aften forlod Niels Thomsen Hjørring Sygehus uden besked, skriver TV2 Nord.
Fredag morgen er han endnu ikke fundet, og det får derfor Nordjyllands Politi til at efterlyse ham.
– Han er gået fra sygehuset i forbindelse med en behandling, som han ikke blev færdig med, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.
Hvad han blev behandlet for i sin indlæggelse, kan vagtchefen ikke komme ind på.
– Han er godt gående, men vi har desværre ikke noget, der peger os i nogen retning af, hvor han kan befinde sig, siger politiet, der lige nu søger med flere patruljer i og omkring Hjørring.
Niels beskrives som værende 180-185 cm. høj, gråt hår, spinkel af bygning, iført grå bukser og grå trøje.
Har du set Niels, bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.
Kilde: TV2 Nord.