Anvendelse af CO2 fra punktkilder til fangst og lagring (CCS) eller fangst og forbrug (CCU) forventes at spille en betydelig rolle i opfyldelsen af Danmarks klimamål, og Energistyrelsen gennemførte i 2021 en analyse af potentialet for fangst af CO2 fra punktkilder i Danmark. Energistyrelsen offentliggør nu en opdateret rapport – ”Punktkilder til CO2 – potentialer for CCS og CCU”, hvor det samlede tekniske potentiale i 2040 opgøres til at være 5,4 – 10,8 mio. ton.
Den nye analyse øger det forventede mulige fangstpotentiale i 2040 med ca. 1 – 2 mio. ton sammenlignet med opgørelsen fra 2021. Øgningen i fangstpotentiale skyldes primært, at der i nogle sektorer er anvendt nye metoder til beregning af potentialet. Derudover er der med den nye opgørelse taget udgangspunkt i større udledninger. De største bidrag til øgningen i fangstpotentiale kommer fra el- og fjernvarmesektoren og industrisektoren.
I analysen indgår CO2-udledninger fra punktkilder, eksempelvis skorstene, inden for el- og fjernvarmeproduktion, industri samt biogasopgradering. Der er tale om et bruttopotentiale, hvilket vil sige, at udledninger, der fx planlægges udnyttet til PtX, eller som forventes udnyttet som led i statslige støtteordninger til CCS og CCU, ikke er fratrukket i potentialet.
Læs “Punktkilder til CO2 – potentialer for CCS og CCU – 2022-opdatering”.
Usikkerhed om langsigtet udvikling for punktkilder
Den langsigtede udvikling for alle punktkildernes CO2-udledninger er behæftet med betydelig usikkerhed. Da opgørelsen baserer sig på Frozen Policy-fremskrivningen i Klimastatus og –fremskrivning 2022, kan nye tiltag såsom afgifter på CO2-udledning eller tiltag til at reducere biomasseforbruget på kraftvarmeværker medføre, at CO2-udledningerne og dermed også det tekniske fangstpotentiale reduceres.
En historisk uge for implementeringen af CCS i Danmark
Rapporten udgives i slipstrømmen på, at klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard mandag den 6. februar gav danmarkshistoriens første tilladelser til storskala CO2 lagring i den danske del af Nordsøen.
TotalEnergies og et konsortium bestående af INEOS & Wintershall modtog tilladelserne, som dækker områder i gamle udtjente olie- og gasfelter samt ikke før undersøgte saltvandsholdige porøse sandlag. Tilladelser giver i første omgang lov til efterforskning af områderne i op til seks år.
Hvis der bliver fundet en egnet lokalitet til CO2-lagring kan tilladelsen blive forlænget i op til 30 år med henblik på lagringsvirksomhed. Det forventes, at op mod 13 mio. tons CO2 årligt kan blive pumpet ned i undergrunden fra 2030.
Link til relateret artikel
Havnen bliver knudepunkt for lagring og udskibning af CO2 fra nordjyske biogasanlæg
