Den hvide sten
Himlen lyser gullig
havet mørkegrønt
sandet fast og regnvådt
dufter friskt og skønt
nær en sagte brænding
finder jeg en sten
smuk som sølv på havet
hvid og uskyldsren
Himlen mørk orange
solen synker ned
bag ved havet blunder
fred og evighed
snart vil begge kalde:
Er du mon på vej?
Da vi ejer tålmod
venter vi på dig
Helt alene står jeg
drømmende og tavs
tanker håb og længsler
sendes nu til havs
foran havets brænding
kaster jeg den sten
som jeg bar i hånden
hvid og uskyldsren
Af digter og forfatter Poul Jansen i december 2022.
