Glasskår
Det sker livet går gennem glasskår
forsigtige langsomme skridt
til venstre til højre og fremad
mod kanter hvor intet er slidt
med fødderne fugtige kolde
der vandres en vanskelig vej
gennem skår som er glimtende skarpe
gennem skår som er dig og er mig
Små skridt og små drømme som brister
små længsler vi næppe forstår
et glasskår om end nok så lille
kan mærkes hvor end at vi går
en måge der hviler på havet
det liv som den måler sig med
er det aftryk den skænker til bølgen
når den letter og flyver af sted
Langs havet vi bliver så lille
mod himlen vi intet formår
et glasskår små sandkorn af livet
sekunder vi næppe forstår
med fødderne nøgne vi tager
forsigtige langsomme skridt
og skuer mod stjernen på himlen
et glasskår forunderligt hvidt
På stranden hvor tanker og drømme
hvor håbet og længslerne bor
små glasskår de bliver til sandkorn
hvor troligt vi sætter vort spor
vi sætter vort aftryk i sandet
små aftryk der viser vor vej
små glasskår forvitret til sandkorn
små sandkorn af dig og af mig
Af digter og forfatter Poul Jansen.
