Pacifisten
Jeg er mor til ganske små soldater
jeg har set dem alle dagligt vokse op
de har groet de har boet mit hjerte
de har mærket hver en celle i min krop
vi har grinet vi har grædt og vi har skændtes
vi har levet vi har alle været til
vi vil bare gerne leve hele livet
og vi gi’r det ej til dig selv om du vil
vi skænker dig en blomst hr. general
og håber du vil synes vel om duften
vi skænker dig i tusindvis af duer
der flyver hvidt og fredfyldt gennem luften
men mine sønner dem beholder jeg
hr. general
for de sønner de er mine
men en blomst og tusindvis af hvide duer
blot en gave her fra mig til dig og dine
Jeg er mor til ganske små soldater
de har leget de har sloges kun for sjov
de har drillet hver engang de altså kunne
de har moret sig så længe jeg gav lov
præsidenter ofte driller groft hinanden
men det kommer ikke mine sønner ved
vi vil bare gerne leve hele livet
bare sådan lidt i al anstændighed
vi skænker dig en blomst hr. general
og håber du vil synes vel om duften
vi skænker dig i tusindvis af duer
der flyver hvidt og fredfyldt gennem luften
men mine sønner dem beholder jeg
hr. general
for de sønner de er mine
men en blomst og tusindvis af hvide duer
blot en gave her fra mig til dig og dine
Jeg er mor til ganske små soldater
små soldater som skal aldrig gå i takt
de skal aldrig nyde march og støvletrampen
de skal aldrig bøje sig for tugt magt
vi skal sammen nyde blomsterduft og duer
vi skal leve vi skal elske som vi vil
bare prøve på at leve selve livet
bare synge som en fugl og være til
vi skænker dig en blomst hr. general
og håber at du synes vel om duften
vi skænker dig i tusindvis af duer
der flyver hvidt og fredfyldt gennem luften
men mine sønner dem beholder jeg
hr. general
for de sønner de er mine
dog en blomst og tusindvis af hvide duer
blot en gave her fra mig til dig og dine
Af digter og forfatter Poul Jansen i marts 2022.



