Traditionen tro kan Vendsyssel Historiske Museum byde det nye år velkommen med nytårskur og præsentationen af den helt nye årbog Vendsyssel Nu & Da 2023.
Nytårskuren lørdag den 20. januar er Vendsyssel Historiske Museums traditionelle ”åbne hus”, hvor alle er meget velkomne til at deltage og høre om, hvad året 2023 bød på af aktiviteter på museet, og hvad der kommer til at ske i det nye år.
Fra kl. 12.15 til 12.45 bliver Vendsyssel Nu & Da præsenteret i Det gamle Rådhus, Torvet 6 i Hjørring, hvorefter museumsforeningens medlemmer får udleveret årbogen.

Herefter serverer museet et let og stående traktement i museets café fra kl. 13.00. Kl. 14-16 er der oplæg fra museets direktør og faglige medarbejdere om årets gang blandt andet på det arkæologiske område og om, hvad vi alle kan glæde os til at opleve på museumsfronten i 2024.
Det er gratis at deltage i arrangementet og kræver ikke tilmelding.
Foto: VHM.


