Årligt pr. 1. juli starter et nyt Rotary år og samtidig finder et præsidentskifte sted.
Dette er netop sket, idet Jens Kjærsgaard Nielsen aftræder fra embedet og overdrager præsidentkæden, lederansvaret og stafetten for 2026/27 til sin efterfølger Henrik Lykkegaard Jensen.
Præsidenten leder Klubbens møder og varetager interne aktiviteter og repræsenterer klubben udadtil. Ved præsidentskiftet drejer Rotary-hjulet med, og dette betyder at der også roteres på fordelingen af medlemmer i de enkelte udvalg og på formandsposterne – netop for at tilførenytænkning og udvikling i aktiviteterne samt engagement og adspredelse i klublivet.
Den afgående præsident nævnte i sin fratrædelsestale blandt andet, at klubben i det forløbne år har markeret sig med flere spændende opgaver. Ungdomsudveksling, hvor man sendte Holger til USA og modtog Maria fra Brasilien. En lærerig oplevelse for to unge mennesker, der også skaber netværk og giver oplevelser med værdi for livet.
Årets aktivitetsprogram har været med et alsidigt indhold – interessante og oplysende virksomhedsbesøg i omegnen og besøg af foredragsholdere udefra – herunder guvernørbesøg fra Rotary Distriktet. Klubben har også deltaget i fællesarrangementer med de øvrige 4 Rotary klubber i Hjørring Kommune.
Hirtshals Rotary Klub har i årets løb støttet to foreninger for deres frivillige og energiske indsats for både lokalmiljøet og arbejdet med unge. Donationerne på hver kr. 10.000 blev overdraget til henholdsvis Byforum Hirtshals og Team Hjørring.
Udover disse donationer, har klubben i samarbejde med Lions og InnerWhel bidraget ved uddeling af julehjælp til glæde for lokale familier.


