Lægehuset får brug for en praksisleder (nyoprettet stilling) til vores klinik i Hirtshals, der bliver en del af Alles Lægehus den 1. november. Klinikken har 8400 patienter, og der er tale om en meget veldrevet klinik med dygtige medarbejdere.
Som praksisleder vil du blive personalegruppens nærmeste leder, og du vil have det daglige drifts- og økonomiansvar for klinikken. Derudover vil det være dig, der står for koordinering af lægehusets mange opgaver. Du vil blive den daglige leder for et moderne lægehus med fokus på udvikling, og hvor samarbejdet mellem lægen og sygeplejersken er i centrum. Du refererer i hverdagen til regionschefen for region nord.
Vi søger en praksisleder der, ligesom os ønsker at gøre en forskel for de mennesker, vi servicerer. Vi forventer, at du både kan være en teamplayer samt en motiverende og troværdig leder, når du leder personalet gennem en hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer.
Du vil som lægehusets leder blive nøgleperson for informationsstrømmen i forhold til den øvrige ledelse i virksomheden, og det vil være din opgave at være tovholder på f.eks. implementering af nye instrukser, oplæring og introduktion af nye medarbejdere osv.
Vi søger en leder, der bl.a.:
- har en sundhedsfaglig baggrund f.eks. sygeplejerske. Det er en fordel med erfaring almen lægepraksis
- har ledererfaring – gerne fra en almen lægepraksis eller andet relevant virksomhedsområde
- har flair og forståelse for tal og økonomi
- kan motivere dine omgivelser til at yde deres bedste
- kan uddelegere og fordele arbejdsopgaverne samt varetage den løbende vagtplanlægning
- er struktureret i opgaveløsningen og kan sætte rammerne for en struktureret hverdag
- er ambassadør for et højt serviceniveau og for lægehusets kultur og værdier
Vi vil gerne have dig ansat fra den 1. oktober sådan at du kan få en måneds grundig introduktion til jobbet gennem oplæring og coaching på en af vores andre klinikker.
Løn- og ansættelsesforhold efter aftale. Du vil blive ansat på en lederaftale og stillingen er en fuldtidsstilling, hvor overarbejde kan forekomme.
Alles Lægehuse har snart 30 klinikker placeret rundt om i Danmark. Du bliver derfor en del af en ledergruppe, hvor du har mulighed for sparring i forhold til dine mangeartede opgaver.
Hvis du kan se dig selv i stillingen, så glæder vi os til at høre fra dig. Upload din ansøgning samt CV og eksamensbevis på ”QuickApply” senest d. 15.8. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, og vi ansætter når den rette profil er fundet. Vi bruger profiltest undervejs i forløbet.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt HR-partner Anders Vandsø Pedersen på 92 92 10 96 eller på anva@alleslaegehus.dk.
Kilde: Jobindex.