Hos JKS i Hjørring arbejder de bevidst med at inkludere praktikanterne i både de faglige og sociale fællesskaber, fordi de tror på, at mennesker lærer bedst, når de føler sig trygge, velkomne og betydningsfulde i det miljø, de træder ind i.
“Der er ikke noget her, der hedder praktikantopgaver,” fortæller Regitze, afdelingschef i JKS i Hjørring, og understreger samtidig, at praktikanterne selvfølgelig også skal opleve de mindre spændende sider af arbejdet, men at det er lige så vigtigt, at praktikanter prøver kræfter med de opgaver, der giver dem ansvar, erfaring og følelsen af faktisk at bidrage.
Det betyder blandt andet, at praktikanterne forholdsvis hurtigt bliver involveret i kundekontakt, informationsmøder og bookingopgaver, hvor de gradvist får mere ansvar i takt med, at de udvikler sig og bliver mere trygge i rollen.
Ansvar og tillid skaber udvikling
For Regitze handler gode praktikforløb i høj grad om at turde give mennesker plads til at prøve ting af, også selvom de endnu ikke mestrer opgaverne fuldstændigt, fordi du ifølge hende aldrig udvikler dig, hvis du hele tiden bliver holdt i hånden eller kun får lov til at udføre de mest simple opgaver.
Hun beskriver det som en balance mellem at give ansvar og samtidig være til stede som støtte, hvis der opstår usikkerhed eller fejl undervejs.
“Det er okay at lade dem prøve at bage og så bare være klar til at gribe ægget, inden det smadrer på gulvet,” siger hun med et grin.
Hun forklarer samtidig, at praktikanterne ofte kan langt mere, end de selv tror, hvis de mærker, at nogen tror på dem og giver dem ro til at udvikle sig i deres eget tempo, uden at de konstant føler sig overvåget eller vurderet.
Derfor forsøger hun også aktivt at tage noget af presset væk fra dem, så de ikke bliver handlingslammede af frygten for at gøre noget forkert.
“Jeg står bare og skubber gyngen. Det er ikke mig, der gynger,” siger hun som billede på den måde, hun arbejder med at støtte praktikanterne i hverdagen.
Et praktikforløb handler også om relationer
Noget af det, der går tydeligt igen gennem interviewet, er, at praktikforløb ifølge Regitze i lige så høj grad handler om relationer som om faglighed, fordi mange mennesker kommer ind på en arbejdsplads med usikkerhed omkring, om de passer ind, om de er dygtige nok, og hvordan de bliver opfattet af andre.
Derfor lægger teamet i Hjørring stor vægt på at skabe en kultur, hvor praktikanterne hurtigt føler sig som en del af holdet og oplever, at de bliver mødt i øjenhøjde.
“De skal føle sig hjemme fra dag ét. De bliver en del af familien,” fortæller hun.
Det betyder blandt andet, at praktikanterne bliver inviteret med til sociale arrangementer på samme vilkår som resten af medarbejderne, og at de bevidst forsøger at inkludere dem i fællesskabet frem for at lade dem stå på kanten af det.
Ifølge Regitze er det netop den følelse af tilhørsforhold, der gør, at mange praktikanter tør tage mere initiativ, stille flere spørgsmål og udvikle sig hurtigere, fordi de ikke føler, at de hele tiden skal bevise deres værdi.
Der skal være plads til at lære undervejs
En anden vigtig del af kulturen i Hjørring er, at fejl ikke bliver betragtet som noget katastrofalt, men som en naturlig del af det at lære og udvikle sig.
Regitze fortæller, at hun langt hellere vil bruge energi på at finde løsninger og hjælpe mennesker videre, end på at placere skyld, når noget går galt.
“Jeg har ikke så travlt med at finde ud af, hvem der har lavet fejlen. Jeg har mere travlt med at finde ud af, hvordan vi undgår, at det sker igen.”
Hun oplever nemlig, at mennesker lærer dårligere, hvis de konstant er bange for at træde forkert, og derfor forsøger afdelingen aktivt at skabe en stemning, hvor det er tilladt at spørge, fejle og lære undervejs.
Samtidig arbejder teamet meget bevidst med positiv energi og anerkendelse i hverdagen, fordi det ifølge Regitze smitter langt mere, end folk måske går og tror.
Det kan være små ting som et skulderklap, en fælles fejring eller bare det at blive mødt med forståelse på en dårlig dag, men netop de små handlinger er med til at skabe den kultur, som praktikanterne træder ind i.
“Hvis der er et led, der er svagt, så må du gå ind og bakke op om det led, så kæden ikke knækker,” siger hun.
Nye mennesker skaber nye perspektiver
Selvom praktikanterne kommer for at lære, oplever de i Hjørring i høj grad også, at praktikanterne bidrager med nye perspektiver, spørgsmål og idéer, som kan være med til at udvikle arbejdspladsen.
Ifølge Regitze er praktikanterne ofte gode til at udfordre vanetænkning, fordi de ser arbejdsgangene udefra og derfor stiller spørgsmål til ting, som resten af teamet måske for længst er holdt op med at reflektere over.
“De kommer med de gode spørgsmål, fordi de ser tingene helt udefra,” fortæller hun.
Nogle praktikanter har blandt andet bidraget med nye idéer til struktur, kommunikation og arbejdsgange, mens andre har været med til at løse konkrete opgaver på områder, hvor de har haft særlige kompetencer eller interesser.
For Regitze er det derfor vigtigt, at virksomheder ikke kun ser praktikanter som nogen, der skal hjælpes, men også som mennesker, der kan bringe noget værdifuldt ind i organisationen.
“Det kan godt være, de er nye, men det kunne jo være, at de kom med den idé, der gjorde vores arbejde lettere.”
Når praktikken bliver til mere end bare erfaring
Selvom det kræver både tid og ressourcer at oplære praktikanter ordentligt, er Regitze ikke i tvivl om, at indsatsen betaler sig i sidste ende, både menneskeligt og fagligt.
“Det hårde arbejde, du lægger nu, betaler sig i sidste ende,” siger hun.
Flere tidligere praktikanter er siden blevet elever eller ansatte i JKS, mens andre fortsat holder kontakten til afdelingen længe efter, at praktikperioden er slut.
For Regitze er det måske den tydeligste indikator på, at noget er lykkedes, fordi det viser, at praktikanterne ikke bare har fået erfaring med sig videre, men også følelsen af at have været en vigtig del af et fællesskab, hvor de blev set, hørt og taget alvorligt.
