• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
  • Cookiepolitik
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater
 

Projektforslag fra Bindslev Varmeværk

Forslaget skal behandles af Teknik- og Miljøuvalget den 13. januar og indebærer blandt andet etablering af transmissionsledning mellem Bindslev og Sindal.

af NordsøPosten
10. januar 2021
i Politik
Bindslev
 
spar winther

Bindslev Varmeværk har til Hjørring Kommune fremsendt et projektforslag om etablering af transmissionsledning mellem Sindal og Bindslev. Projektet har været i høring, og administration har forholdt sig til bemærkningerne. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektforslaget kan godkendes.

Bindslev Fjernvarme ønsker således med dette projektforslag at etablere en transmissionsledning mellem Sindal og Bindslev v (se bilag 1). Bindslev Fjernvarme modtager en stor del af deres varme fra IC Listefabrikken, hvilket har betydning for varmeprisen og forsyningssikkerheden. Værket ser etableringen af en transmissionsledning til Sindal som en mulighed for at stabilisere og sikre varmeprisen.

Udover varmen fra IC Listefabrikken, producerer Bindslev Fjernvarme varme via egne anlæg, som er naturgasfyret. Varmeleverancen fra IC Listefabrikken er relativ dyr, sammenlignet med varmeproduktionsomkostninger for andre anlægstyper, og derfor har Bindslev Fjernvarme behov for at afsøge andre muligheder for grøn fjernvarme.

Sindal Varmeforsyning producerer grøn kraftvarme på værkets relativt nye biomasse kedel og ORC-anlæg. Sindal har mulighed for at øge produktionen på kraftvarmeværket og kan afsætte ca. 5.000-7.000 MWh til Bindslev Fjernvarme. Dette forudsætter etablering af en transmissionsledning på ca. 6 km, samt andet tekniske udstyr, for at forbinde Sindal Varmeforsyning med Bindslev Fjernvarme.

Det er planen, at Bindslev Fjernvarme ejer, vedligeholder og finansierer transmissionsledningen. Transmissionsledningen skal dimensioneres, så der er mulighed for at levere hele Bindslevs årlige varmeforbrug på ca. 13.200 MWh. Dermed er transmissionsledningen klar til en eventuel fremtid, hvor Sindal kan levere mere varme til Bindslev samt muligheden for at Sindal kan levere varme til Tversted holdes åben.

Samfundsøkonomi

Investeringen i anlægget beløber sig til 14,080 mio. kr., og den samfundsmæssige besparelse i en 20-års periode er udregnet til 7,189 mio. kr.

Den selskabsøkonomiske beregning viser, at der ved etablering af transmissionsledningen vil være et driftsøkonomisk overskud på ca. 0,350 mio. kr./år.

Administrationens bemærkninger

Det planlagte projekt er i tråd med Hjørring Kommunes energiplan om, at energiforsyningen skal være mere fleksibel. Projektforslaget betyder, at leverancen fra IC Listefabrikken reduceres i et vist omfang. Det vurderes fra administrations side, at den øgede fleksibilitet vil forbedre mulighedende for at øge anvendelsen af vedvarende energi på lang sigt, herunder udnyttelsen af overskudsvarme.

I forbindelse med behandlingen af projektforslaget, har der, på foranledning af administrationen, været kontakt imellem Bindslev, Sindal og Tversted varmeværker, om muligheden for at udvide projektet med en transmissionsledning mellem Tversted og Bindslev. Konklusion på dialogen er, at der på nuværende tidspunkt ikke er god nok økonomi i dette projekt.

Projektet har været i høring. IC Listefabrikken har, som den eneste part, indgivet et høringssvar med en række spørgsmål og bemærkninger (se bilag 2). Bindslev Fjernvarme har forholdt sig til alle spørgsmål og bemærkninger (se bilag 3).

IC Listefabrikken stiller et spørgsmål om, hvorvidt der skal foretages en forbrugerøkonomisk beregning, der viser en positiv forbrugerøkonomi på mindst 1.500 kr. om året, for at projektet kan godkendes. Dette gælder for projektforslaget om udvidelse af kapacitet for varmeproduktion ved afbrænding af biomasse.

Administrationens har indhentet ekstern juridisk rådgivning. Konklusion på denne rådgivning er, at der ikke er krav om, at der skal foretages en forbrugerøkonomisk beregning, da der er tale om et transmissionsledningsprojekt, og ikke et projekt om at udvide kapacitet for varmeproduktion ved afbrænding af biomasse.

IC Listefabrikken understreger i deres høringssvar, at de er positivt indstillet for projektet. Det fremgår ligeledes af høringssvaret, at de to selskaber i januar 2020 indgik en fremadrettet aftale om levering af overskudsvarme fra IC Listefabrikken til Bindslev Fjernvarme på 7.500-8.000 MWh/år.

Det er administrationens vurdering, at projektet kan godkendes efter Varmeforsyningsloven, og er i tråd med Hjørring Kommunes strategiske energiplan, idet det både indeholder udnyttelse af overskudsvarme fra listefabrikken og sikrer en øget fleksibilitet via transmissionsledningen.

Kilde: Hjørring Kommune.

DelTweetSend
 

Diskussionen om post

 
 
 
 
 
 
 
NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.