Råger er temmelig støjende fugle, så at bo ved siden af en rågekoloni er derfor en blandet fornøjelse. Deres afføring sætter også et vist præg på koloniens omgivelser, og rågerne hilses derfor ikke altid velkommen af naboer og brugere af de grønne områder.
Rågen er også et nyttedyr, den tilhører spurvefamilien og lever hovedsageligt af larver, orme, insekter, rødder, korn, majs og meget andet. Man ser den ofte på store grønne plæner, hvor den blandt andet spiser stankelsbenslarver og gåsebiller.
Rågen er en fredet fugl i henhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Dette betyder, at man skal søge dispensation fra Naturstyrelsen til at regulere dem. I Hjørring Kommune har man et rigtigt godt samarbejde med de lokale jagtforeninger om at regulere rågerne.
Der bliver gjort en stor indsats for at holde bestanden af råger nede, Der er blev i 2020 reguleret 2748 stk. rågeuger hvilket er det højeste antal i de år man har reguleret rågeunger. Fordelingen i forhold til byerne var følgende Vrå 877 stk. Sindal 115 stk. og Hjørring 1754 stk. I 2019 var tallet 2402 og i 2018 1993, så der er tale om en markant stigning.
Rågen er er imidlertid meget god til og tilpasse sig, og der opstår hele tiden nye kolonier. Det er dog ikke kommunens opfattelse, at antallet i for eksempel Svanelunden er øget gennem årene. Men den har til gengæld flyttet sin udbredelsesgrænse længere mod nord og øst, så den snart er at finde i hele kommunen.
Der er dog håb for de støjplagede, idet ungerne om kort tid forlader reden og flyver med forældrene ud på markerne for at søge føde. Om aftenen søger de ind til byen for at overnatte, ofte i selskab med krager og alliker.
Mange vil derfor opleve, at der pludselig kan være mange sorte fugle i deres område. Fuglenes nattesæde kan variere afhængig af, hvor de søger deres føde.
Kilde: Hjørring Kommune.