Af Rasmus Prehn
Fiskeriminister
Når danske fiskere stævner ud i Kattegat for at fiske efter jomfruhummer, bliver omkring to ud af tre af de torsk, der kommer med op på dækket, smidt ud over rælingen igen. To ud af tre. Det er et voldsomt stort tal. Særligt når vi ved, at langt de fleste torsk dør unødigt på turen forbi sorteringsbordet. Det har DTU Aqua dokumenteret.
Vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd, hvis vi i fremtiden vil have torsk i Kattegat. Lige nu kæmper den for sin overlevelse, og det tager jeg dybt alvorligt. Jeg vil udvise det mod, som fortidens politikere forsømte, og handle på situationen. Før det er for sent.
Derfor har jeg besluttet, at trawlfartøjer i Kattegat fremover skal have kamera over sorteringsbåndet, så vi forhindrer ulovligt udsmid af torsk.
Og hvorfor er det så vigtigt? Udover, at det er ulovligt og ressourcespild at smide torsk ud igen, er det også skidt for havmiljøet. Torsken er historisk presset. Aldrig har kvoten været så lav. Aldrig har der været så få torsk i Kattegat. Hver en torsk tæller, hvis bestanden skal overleve. Særligt når fiskerne hvert år smider 44 tons torsk overbord hvert år. Derfor er det vigtigt, at den enkelte fisker får et større incitament til at fiske på en måde, så man undgår at smide døde torsk ud igen, og så der ikke sker overfiskeri. Det er ikke mistænkeliggørelse. Det er ansvarliggørelse.
Heldigvis har vi gode tal, der viser effekten af kamera over sorteringsbåndet. På de 12 fiskekuttere, der i 2021 gik med i et forsøgsprojekt med kamera, er udsmidsprocenten af torsk fem procent. For kuttere uden kamera var det det i 2020 hele 65 procent – altså ca. to ud af tre.
Samtidig har vi en klar aftale med EU: Hvis der ikke er kameraer på kutterne, så er bifangstkvoten på torsk i alvorlig fare. Det sidste vil betyde et totalt stop for jomfruhummerfiskeri i Kattegat. Derfor har jeg valgt kameraerne.
Hvis prisen for torskens overlevelse er at filme de fisk, der bliver fanget, og de hænder der sorterer dem, så synes jeg, at vi skal spytte i næven og sige, at det er en aftale.
Men er der ikke også en tredje valgmulighed: At vi kræver observatører på alle fiskekutterne?
Jo, men det vil være dyrt og utidssvarende. At drive en løsning med kameraerne er ca. 10 gange billigere end at have kontrollører med på hver fangstrejse i Kattegat. En grøn kontrol baseret på kameradokumentation er vejen frem. Og det vil jeg fortsat arbejde for i EU.
Vi har virkelig lyttet til erhvervet og modtaget en række forslag fra de relevante parter. Det virker bare ikke ift. at sikre mod udsmid af fisk. Og derfor vælger vi nu kameraløsningen.
For at gøre ondt værre er den faldende torskebestand i Kattegat ikke noget nyt. Det er resultatet af årtiers nøl og svigt. Fortidens politikere har simpelthen manglet modet til at sikre fisk på længere sigt. For at sikre, at der er en lys fremtid, og at der også er fisk i havene om 10, 20, 30, og 40 år. Men en lys fremtid forudsætter, at vi alle erkender, at status quo-vejen er blind, og at fiskeriet skal lægges om. Optimismen skal med om bord på kutteren.