Af Rasmus Prehn
Fiskeriminister
Socialdemokratiet
For to uger siden havde jeg den store fornøjelse af at være ude med H.K.H. Kronprinsen, for at se den prægtige tun i dansk farvand efter 50 års fravær.
I dag er endnu en historisk dag! For første gang i mere end 50 år kan vi fange tun i Danmark. Ikke for at sælge dem, men for at bidrage til forskningen.
Det er intet mindre end fantastisk, at den blåfinnede tun er vendt tilbage til danske farvande. Nu skal vi gøre alt, hvad vi kan for at beholde den i Danmark. Vi fisker 15-20 tun, som skal indgå i forskningen.
Så snart tunen er i havn står forskerne klar til at tage prøver fra den. Det giver os en kæmpe viden om, hvad den spiser, hvor den har været og hvilket liv den har levet.
Det er forskning i verdensklasse, som vi laver her. Og det er jeg stolt af som fiskeriminister. Vi bidrager med solid forskning, der kan have store perspektiver i fremtiden. Det kan måske lyde paradoksalt, når vi fanger tunen, men det vi gør i dag og i de næste uger, medvirker til at sikre tunbestanden i danske farvande i flere år frem.
Det ville da være fantastisk, hvis vi i Danmark kunne blive en tunnation!



” For første gang i mere end 50 år kan vi fange tun i Danmark ” ???- Rasmus Prehn. Ifølge Grønlandsposten fangede grønlandske makrelfiskere under makrelfiskeriet i 2018 c 300 stk tun som bifangst uden for østgrønland Da man ikke har nogen fiskeindustri i land, som kan håndtere dem, blev kadaverne smidt ud igen. Hvor mange tun de andre landes makrelfiskere fangede blev ikke oplyst.– Men ude i selve (norske).renden har der sandsynligvis altid været nogle tun i august- september på jagt efter storsilden.