Af Rasmus Prehn
Socialdemokratiet
Fiskeriminister
Bølgerne har den seneste tid gået højt på debatsiderne her i NordsøPosten. Jeg er som fiskeriminister blandt andet blevet beskyldt for at være ”grotesk manipulerende”, ”modarbejde fiskeriet” og ”snyde demokratiet”.
Jeg sætter pris på det høje engagement og de mange gode indspark. Debatten er vigtig. Men jeg synes, det er meget hårde beskyldninger.
Lad mig derfor slå fast med det samme: Jeg har kun det ønske at gøre det bedst mulige for dansk fiskeri. Det er et vigtigt erhverv. Både for Danmark som hele og for de små lokalsamfund.
Desværre er fiskeriet presset fra flere sider.
Briterne har forladt EU. Med sig har de revet kæmpe kvoter ud af hånden på danske fiskere til en værdi af cirka 1 milliard kroner. Et voldsomt indgreb i dansk fiskeri, som spreder kedelige ringe i vandet til den øvrige sektor, der mister indkomst.
Samtidig har biologerne sat sirener og havariblink til: Flere fiskebestande er alvorligt pressede på deres overlevelse. Som konsekvens er flere kvoter blevet reduceret kraftigt i EU. Senest er reguleringen af ålen, der er rødlistet og truet, blevet skærpet.
Sæler og skarv gør det hellere ikke lettere. De spiser de pressede fisk. Og sælen inficerer dem med sygdomme.
Alarmklokkerne bimler og bamler med andre ord. Både hos biologerne, de grønne organisationer og i fiskeriet.
Det er derfor afgørende, at vi ruster dansk fiskeri til fremtiden. For den ser markant anderledes ud end i fortiden.
Derfor er jeg glad for, at vi netop har landet en aftale med alle Folketingets partier, der gør, at vi som det første land i EU får 1,3 milliarder kroner i kompensation ud til fiskere, erhverv og lokalsamfund, der lider tab som direkte følge af Brexit. Vi har også sørget for, at en del af pengene kan gå til grøn udvikling og fremtidsrustning. En aftale DFPO har rost.
Det er også positivt, at vi i EU fik presset muligheden for 30 pct. flere torsk hjem til danske fiskere i Kattegat, der vil lade sorteringsbrættet monitorere med kamera. Alternativet var en mindre kvote for bifangst, hvilket ville ramme fiskeriet efter jomfruhummere.
Omvendt blev ålefiskeriet hårdt ramt. Et slag i maven på særligt de skånsomme fiskere og lokalmiljøerne.
Biologerne har udpeget ålen til at være i en ekstrem kritisk situation. Det mener jeg dog ikke, at Danmark og andre nordeuropæiske lande skal stå alene tilbage med hele regningen for. Vi har alle spist med ved bordet.
Det har jeg sammen med min svenske kollega, Anna-Caren Sätherberg, gjort meget tydeligt over for Kommissionen, der har lovet at arbejde for ens vilkår for alle EU-lande. Så den kamp er ikke slut.
Vi har på finansloven fået flertal for en ophugningsordning på 25 mio. kr. til danske i Østersøen, der ved sidste rådsmøde blev ramt hårdt af tingenes tilstand for særligt torsk. I samme finanslov vedtog et flertal at forbyde trawl ved Langeland, Lillebælt og Storebælt. Det skal anspore til samme opblomstring, man har set i havmiljøet i det sprudlende Øresund. Nu skal vi i dialog med fiskerne finde frem til, hvordan det skal gøres i praksis.
Sammen med alle Folketingets partier gik vi i marts måned sammen om at afsætte penge til problemerne sæl og skarv, der ødelægger fiskernes fangst. Det er et problem, jeg tager alvorligt.
Jeg kæmper med andre ord for dansk fiskeri.
Det er derfor ganske nedslående og forkert at blive beskyldt for at modarbejde fiskeriet i Danmark – med varierende barsk retorik og løse angrebsflanker. Jeg er mere end åben over for kritik. Og jeg sætter pris på dialogen. Men jeg arbejder i al ydmyghed for det stik modsatte: At sikre et fremtidigt dansk fiskeri. I dialog med fiskeriet.