Borgmester Søren Smalbro (V) foreslås af Erik Høgh-Sørensen på byrådsmødet 27. april 2022 at redegøre for sine tidligere udtalelser om leverandørvirksomheden Cekura A/S.
Efter redegørelsen genovervejer byrådet, hvorvidt der bør søges indført sanktioner mod Cekuras russiske offshore-interesser og eventuelle skattely-engagementer.
Lovgrundlag
Lov om kommuners styrelse § 11, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen omhandler den såkaldte initiativret og medfører, at ethvert byrådsmedlem har ret til at få en sag optaget på dagsordenen på det førstkommende byrådsmøde – forudsat at anmodningen er fremkommet rettidigt jf. forretningsordenen § 3, stk. 1.
Fremsættes anmodningen ikke rettidigt (dvs. senest 8 dage forud for et ordinært byrådsmøde) må sagen afvente det næstkommende møde.
I forhold til dagsordenen bemærkes, at det er Byrådet, der fastsætter den endelige dagsorden, således at den af borgmesteren udsendte dagsorden alene har karakter af et udkast.
Borgmesteren kan derfor ikke afvise at optage rettidigt indkomne sager på udkastet til dagsordenen, eksempelvis under henvisning til, at der bør tilvejebringes yderligere oplysninger.
Bilag
1. Redegørelse til byrådet vedr. leverandør-virksomheden Cekura A/S’ forbindelser til russiske oligarker og internationale skattely – udarbejdet af byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (UFP).
Borgmesteren indstiller,
- at anmodningen drøftes
Bilag
Kilde: Hjørring Kommune.