I fredags markerede de rejsningen af den sidste store bygning og tanke i forbindelse med udvidelsen hos Sindal Biogas.
– Den fase vi går ind i nu er integrationsfasen, hvor vi skal have forbundet alle de store komponenter med rør og kabler. En meget kompleks opgave som kræver stor fokus og godt samarbejde, sagde i sin tale administrerende direktør Jepser Horne.

– Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til samarbejdet. Det vi har oplevet indtil videre, er et forbilledligt samarbejde, hvor alle parter har budt ind med åben og samarbejdsvillig indstilling. Så en stor tak til medarbejderne fra Svend Aage Christiansen, biogasteknik, PL-El service, Arne Bach Pedersen VVS, DBC, JPH-rådgivning, Sindal Diamantboring, Weisshaupt, Elektrikkeren og Jonstrup smedie. Og sidst, men ikke mindst vores egne medarbejdere, som har været supergode til at fungere som limen i hele konstruktionen og træde til der, hvor der lige mangler noget eller skaffe en kran eller andet udstyr, som vi lige står og mangler for at komme videre, tilføjede Jesper Horne.

– I forhold til at dette er projekt, hvor vi både bygger, lave detaljer design og køber de sidste ting ind samtidigt, må jeg sige, at jeg er meget tilfreds over den måde, det hele køre på og det gode samarbejde, vi har med alle parter i projektet. Jeg er overbevist om, at det er, fordi vi har været rigtig gode til at kommunikere og holde en tæt kontakt igennem hele projektet og sørge for at få alle uklarheder afklaret så hurtigt som muligt. Så endnu engang 1000 tak for indsatsen og det gode samarbejde og med stort ønske og håbet om de næste måneder her i projektet må gå ligeså godt, for så er jeg overbevist om, at det nok skal bliver en stor succes, lød det afslutningsvis fra direktøren.
Første del af udvidelsen tages i brug inden 1. juli. Herefter mangler man at udbygge virksomhedens opgraderingsanlæg, så de kan øge produktionen af grøn energi svarende til opvarmningen af 20.000 husstandes forbrug.

Det var dog svært at trække medarbejderne ud på byggepladsen, da det regnede og grillpølserne blev serveret i en lagerhal.

De viser fortsat gerne deres anlæg frem – så hvis man er en gruppe, som gerne vil have en rundvisning, så giv dem et kald hos Sindal Biogas.


