Valget har virkning fra 1. januar 2022 og giver dig som andelshaver mulighed for at få indflydelse på selskabets udvikling samt de strategiske beslutninger i virksomheden.
Repræsentantskabet er Nord Energi A.m.b.a.’s øverste myndighed. Det er her, der træffes beslutninger til gavn for rigtig mange nordjyder, og der afholdes valg her i efteråret 2021.
Der skal blandt selskabets ca. 100.000 forbrugere findes 70 repræsentanter. Bor du i Nord Energis forsyningsområde og er du tilsluttet elforsyningsnettet, er du medejer af Nord Energi og har dermed mulighed for at deltage i valghandlingen.
Opstillingsfasen er slut og stemmesedlerne er på vej ud til andelshaverne i de områder hvor valg finder sted. Det vil sige til andelshaverne i Brønderslev Kommune, Gl. Hjørring Kommune, Gl. Hirtshals Kommune og Gl. Sindal Kommune.
I de øvrige områder er der fredsvalg, da antallet af opstillede kandidater ikke overstiger det antal, der skal vælges.
Læs meget mere her: Valg Nord Energi